Previous Page  42 / 148 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 42 / 148 Next Page
Page Background

Ildrør, som under Affyringen støttedes mod en til Sadlen fastgjort

Anlægsgaffel, og omtrent 1550 vare de tyske Ryttere almindelig

bevæbnede med Pistoler.

Samlingen indeholder meget sjeldne

Exemplarer af Pistoler fra disses ældste Periode, hvilke Yaaben

ere let kjendelige paa den store Knap, hvori Kolben ender. —

Den sidste Halvdel af det 16de Aarhundrede betegner stedse en

yderligere Fremgang i Retning af Haandskydevaabnenes Indret­

ning og Tildannelse. Saaledes fremkommer de første Spor af

Snaplaase og Stenlaase, samt af Geværer, med hvilke der kan

affyres 2 Skud gjennem 1 Løb. Det er ogsaa fra denne Tid, at

Omdrejningspistolerne ( Re v o l v e r n e ) skrive sig.

Den sidste

Halvdel af dette og Begyndelsen af det følgende Aarhundrede

faar, hvad Geværfabrikationen angaar, en særlig Interesse for os

derved, at det først er fra denne Tid, at det nævnte Haand-

værk udvikler sig til større Betydning og Omfang herhjemme.

Rigtignok er der Grund til at antage, at Hjullaasgeværer allerede

tidligere ere forfærdigede i Danmark; men deres Antal har

været stærkt begrænset og den hele Fabrikation af liden Be­

tydning. Derimod udviklede Bøssemagerhaandværket sig i høj

Grad under Christian d. 4des Regering, dels ved Danske dels ved

indkaldte Mestere. Af Bøssemagere fra den Tid kan saaledes

nævnes Tommer, Andreas Neithard, der bestyrede det af Rigs­

marsken Anders Bille anlagte Værk ved Broby i Fyen, og

Peter Kalthoff, af hvem der findes Arbejder, som ere udførte

i det af Kongen indrettede Værksted i Bygningen Sparepenge

ved Frederiksborg Slot. Ved Kronborg tilvirkedes Militærgeværer.

Indtil Udgangen af det 17de Aarhundrede undergaar Haand-

skydevaabnene yderligere følgende Forbedringer: Kolben forlænges

og tildannes saaledes, at den, medens der sigtes, kan støttes baade

mod Kinden og mod Skuldren; Hjullaasen, som endnu i Alminde­

lighed anvendes til Rifler, omdannes, saa at Hjulet ligger skjult i

Laaseblikket; til Jagtgeværer kommer Stenlaasen stedse mere i

Brug, og ved Fodfolkets Vaaben begynder Snaplaasen at finde

Indgang. Paa S t e n - e l l e r B a t t e r i l a a s e n er der fastspændt en

skarp tildannet Flintesten i Hanen, som ved Affyringen slaar imod

den saakaldte Dækkel, der ligger over Fænghullet, hvorved denne

viger tilbage, og de Gnister frembringes, der antænde Ladningen.

Sn a p l a a s e n eller den spanske Laas adskiller sig kun fra Sten­

laasen ved, at en større Del af Laasemekanismen er anbragt

udvendig paa Laaseblikket. Mærkelige ere de gjentagne Forsøg

paa at tilvejebringe hurtigskydende B a g l a d e v a a b e n fra Midten

3*

35