43 / 148
36
af det 17de Aarhundrede, med hvilke Vaaben Kong Frederik den
3dje bevæbnede den lille Afdebng Gjønger, der gjorde Tjeneste bos
Kongen og henhørte til hans Livvagt. Samlingen besidder en stor
Del Magasingeværer fra den Tid, set. Ex. A. 175— 178— 447 o. Fl.,
paa hvilke Krndtbebolderen i Reglen er anbragt i Kolben og
Kuglebeholderen i Forskæftet under Piben; Ladningen udføres
fuldstændig alene ved at føre Haandbøjlen frem og tilbage. Af
mærkelige Fremskridt i denne Tidsperiode anføres endvidere For
søgene paa at afskaffe Lansen eller Piken ved Fodfolket og at an
bringe en Art B a j o n e t paa Geværet. Oprindelsen hertil var den
saakaldte Svinefjeder, en Jagtkniv, hvis Skaft var. saaledes til
dannet, at det kunde stikkes ned i Løbets Forende navnlig til
Brug ved Vildsvinej agten, og som man nu forsøgte at anbringe i 2
Ringe ved Siden af Piben eller at fastgjøre til et Hængsel, saa at
den kunde drejes og lægges ned i Forskæftet som et Knivsblad.
Den svenske Konge, Gustav Adolpb, der indførte flere Forbedringer
ved Fodfolkets Skydevaaben, var en af de første, der forsøgte at
erstatte Piken med Svinefjederen.
Den i Frankrig opfundne
Bajonet, der omtrent 1708 blev almindelig indført ved det franske
Fodfolk, fremkom først senere her.
I den første Halvdel af det 18de Aarhundrede efterstræbes
overalt en mere ensartet Fabrikation af Fodfolkets Skydevaaben,
flere Opfindelser medføre, at Musketten bliver mere bensigtssvarende,
og medens Krudtet tidligere var medført i selve Krudtbornet eller
afmaalt i smaa Kapsler, der vare fastbundne til en Læderrem,
indføres nu overalt P a p ir -P a tr on e r, hvor Krudt og Kugle ere
forenede. Hjullaasen forsvinder næsten aldeles og benyttes kun
til Skiveskydning eller anden Forlystelse, og Luntelaasen afløses
fuldstændig af Stenlaasen ved Fodfolkets Vaaben.
Et særligt
Apparat, Granatkasteren, anbringes paa det saakaldte Grenader-
Gevær, Jærnladestokken afløser Træladestokken, og man bestræber
sig navnlig for at indrette Forladegeværet saaledes, at der kan
skydes med den størst mulige Hurtighed, dels ved at der kan skydes
uden at Bajonetten aftages, dels ved at tildanne Fænghullet paa en
saadan Maade, at Fængkrudtet af sig selv løber ind under Dækkelen
paa Laasen. Hvad angaar Form og Udstyr ere især Jagtgeværer,
der i disse Henseender nærme sig vor Tids Vaaben, hyppig af for
trinligt Arbejde og udstyrede med stor Kunstfærdighed, hvorom
de mange udmærkede Vaaben, der have tilhørt de danske Konger
fra den Tid, bære Vidnesbyrd. En stor Del af den Slags Vaaben
ere forfærdigede her i Landet, og fra Midten af det 17de til Slut
ningen af det 18de Aarhundrede kunne vi i saa Henseende ganske