Lars Bisgaard
besøgt Skandinavien og gjort prospekter af regionens vigtigste byer,
herunder København, og selvom den holstenske adelsmand og huma
nist Henrik Rantzau sørgede for, at usædvanlig mange danske og hol
stenske byer ved den lejlighed blev foreviget, udgik det egentlige initia
tiv ikke fra Danmark men fra den kølnske forlægger Georg Braun, der si
den 1572 havde haft så stor succes med at udgive billedværker om euro
pæiske byer.3Nu udgik initiativet fra den danske konge Christian IV, og
størrelsen var ikke længere bogillustrationens men maleriet. Forneden
havde det følgende latinske vers, der i dansk oversættelse lyder:
»Kjøbenhavn, Du, som stiger op af den baltiske Thetis'Bølger Du, som
fra en ringe Landsby er begyndt at blive en stor Havn; nu voxer Du i den
tyvende danske Konges Tid og strækker Dine høje Spire op imod Skyer
ne. De store Goder, hvoraf Du praler skyldes Christus og den Fjerde, der
bærer Navn efter Christus - Christus, thi her forkyndes det sande Ords
Lov, Kongen, thi han omgiver Murene med et dædalisk Værk«.4
Sammenholdes teksten et øjeblik med prospektet, ses det, at de un
derstøtter hinanden. Spirene rejser sig virkelig mod skyerne, og stadens
nye voldanlæg påbegyndt 1606 af Christian IV kan i kunstfærdighed
sammenlignes med værker af antikkens Daidalos.5Spirene vidner om et
kristent København, og voldene om kongen som fredens vogter. Mulig
vis har vanWijcks maleri været Christian IV's gave til staden København
i forbindelse med indvielsen af det nye rådhus. En sådan formodning vil
le i al fald forklare, hvorfor prospektet hang på rådhuset.6Under alle om
stændigheder er maleriet et vidnesbyrd om Christian IV's evne til at ind
drage kunsten i kongemagtens tjeneste, også på områder hvor der ikke
var præcedens for det.
Et andet udtryk for dette har man set i det vartegn, som kongen skæn
kede København. Det stod ude i strømmen mellem Christianshavn og
København, rejst i 1611 og først fjernet i 1798, da havnen blev opmudret
og renset.7På vanWijcks maleri optræder vartegnet for allerførste gang.
Nederst til venstre ud for Christian IV's nye flådehavn med de moderne
forsyningsfaciliteter i formaf tøjhus og provianthus anlagt som en regel
ret gård omkring flådehavnen, ses søjlen med Københavns vartegn. Det
er stort nok til at fornemmes som et betydningsfuldt monument, men
for lille til at afgøre, hvad det forestiller. Ved tilfældighedens lune blev
denne afgørelse derfor udskudt i over hundrede år, og først da arkitek
ten Laurits de Thurah lod vartegnet optage i førstebindet af monumen
talværket Den Danske Vitruvius fra 1746, blev eftertiden givet en deci-