14 / 187
boldgade, kunne manmed lige så stor ret forvandle Thurahs svane til en
langhalset trane. Denne optræder i emblematikken for årvågenhed, en
passende dyd for en konge eller dennes krigskarle i flådehavnen, ud for
hvilken vartegnet stod.13
Man skylder den gamle konge den respekt at undersøge omstændig
hederne ved vartegnets rejsning til bunds. Hvornår blev det stillet op,
hvordan så det ud, hvad skulle det bruges til?Vi ved ikke omkilderne til
lader, at sådanne spørgsmål besvares, men forsøget må gøres. Oplagte
kildegrupper er rentemesterregnskaberne fra Christian IV's tid, bevaret
kortmateriale over København, turistførere og rejsebeskrivelser samt
billeder og prospekter af hovedstaden fra 1600- og 1700-tallet.14En un
dersøgelse af vartegnet må tage stilling til troværdigheden af Thurahs
afbildning, for Bramsens indvendinger kan ikke blot siddes overhørig. I
den forbindelse må man undersøge Thurahs stilling inden for den topo
grafiske tradition i beskrivelsen af København. Kildematerialet om var
tegnet må lægges frem for læseren. Det fylder ikke såmeget,men ofte pe
ger det i vidt forskellige retninger.Ved selv at have læst »sagens akter«gi
ves læseren de bedste muligheder for at kontrollere de slutninger, der
undervejs drages.
Kendteafbildningerafvartegnet
Som første opgave er valgt at få indkredset de billedlige gengivelser, der
findes af vartegnet. Her har vi allerede mødt van Wijcks maleri kendt i
kopi af Dicksen fra 1611, som rummer den ældste gengivelse af varteg
net. Det består af fundament, søjle og figur. Figuren synes at ligne en
mandsperson, men hvem det er, kan ikke afgøres.Vartegnet står næsten
symmetrisk ud for Christian IV's flotte tøjhuskompleks. Heri kunne der
ligge en betydningssammenhæng, ligesom anlæggelsestidspunktet
tænkeligt falder sammen.
Dircksens stik er ikke den eneste kopi, der blev gjort efterWijcks male
ri, det er blot den håndværksmæssigt solideste. 1600- og 1700-tallet
igennem dukker der mere eller mindre heldige gengivelser op. Et par af
dem findes i manuskriptet til Atlas Danicus, som Peder Hansen Resen i
1670'erne gjorde flittige indsamlinger til, men som han aldrig fik udgi
vet.15Vartegnet optræder her helt tydeligt som en mand, fuld påklædt
og grovlemmet. Uafhængige kopier bekræfter altså samstemmende, at
van Wijcks forsvundne maleri har gengivet en mandsperson.
Der findes endnu en tidlig gengivelse af vartegnet, som hidtil har væ-
Lars Bisgaard
12