11 / 187
»Det saa kaldede Kiøbenhavns Vartegn«
Søjlen ved Tøjhusanlægget. Udsnit af
Dircksen 1611.
Den latinske indskrift kundgør, at prospek
tet er stukket efter van Wijcks maleri. Tre
kopier af Dircksen af dette maleri er kendt,
men der blev sandsynligvis stukket flere,
da netop mangfoldiggørelsen var den
egentlige grund for at omsætte et maleri til
kobberstik. Om Dircksen kan berettes, at
han også for byen Hamburg udførte et
byprospekt. Dette har flere lighedstræk
med det københavnske. I øverste venstre
hjørne findes samme frembrydende sol, og
havneaktiviteten i Hamburg spiller lige
som i København en dominerende rolle.
Det var den samme historie, som kunstne
ren skulle fortælle, kun byernes navne va
rierede.
deret afbildning af hovedstadens vartegn.8 Thurah giver ikke nogen
tolkning af vartegnets motiv, men ingen har dog været i tvivl om, at det
skulle forestille Leda med svanen. Som sådan er vartegnet gået over i hi
storiebøgerne.
Et sådant officielt vartegn rejst af kongemagten var anno 1611 nyt og
uhørt herhjemme. Dette har kunsthistorikeren Henrik Bramsen haft for
øje, men det undrer ham, at motivet for et sådant prestigeprojekt skulle
være Leda med svanen.9Dette var jo historien om den lystne Zeus, der
blev så indtaget i den smukke Leda, at han kom til hende som en svane
og lå hos hende. Kunne Christian IVvirkelig have valgt et sådant erotisk
motiv som vartegn for sit riges metropol? For Bramsen er dette så usand
synligt, at han må formode, at Thurah i 1746 har mistydet monumentet.
Hvis man kunne stole på så meget hos Thurah, at vartegnet bestod af en
figuration af en kvinde og en fugl, kunne man daved studiet af 1500-tal-
lets symbolverden - primært emblematikken - finde en betydning, som
ville kunne passe til et officielt vartegn? Bramsen når her frem til, at sva
nen sikkert har været en stork, for storken var dengang et anerkendt