13 / 187
»Det saa kaldede Kiøbenhavns Vartegn«
symbol for den kristne dyd fromheden, Pietas.Ihukommende Christian
IV's valgsprog regna firmat pietas eller fromhed styrker rigerne - en tan
kegang som allerede kongekronen år 1596 havde afspejlet - ville den
kristne pietas som vartegn for København give god mening.
Bramsens tolkning er siden blevet accepteret i standardværker som
Politikens kunsthistorie og den nyeste Københavns historie.10 Palle
Lauring, der har udlagt vartegnet i tiltro til Leda med svanen i betyd
ningen byen, der boler med havet, dvs. som et udtryk for Københavns
livlige handel, har ikke imødegået Bramsen.1
Nugælder der det særegne for Christian IV's gamle vartegn, at medens
kongens bygninger og monumenter i det store og hele er grundigt be
handlet i faglitteraturen, er vartegnet aldrig blevet systematisk under
søgt. Ganske vist falder en nu forsvunden søjle rejst i havneløbet ved
København i periferien af kongens efterladenskaber, men omvendt gør
netop den manglende videnskabelige behandling vartegnet til et let of
fer for historikeres forgodtbefindende.
Før Henrik Bramsens nytolkning var vartegnet den kuriøse historie,
hvor vartegnet ved sin blotte eksistens skulle overraske og forundre læ
seren. Bramsens udgangspunkt, at København næppe kunne have haft
et vartegn med et erotisk motiv, er helt rimeligt, men alligevel må man
spørge sig selv, om Bramsens tilgangsvinkel ikke er for lemfældig. Bram
sens ærinde er blot at finde et motiv, der minder tilstrækkeligt omThu-
rahs, og som kan give vartegnet en passende symbolsk betydning. Me
todisk set er dette betænkeligt, men værre er det, at argumentationen
ikke er overbevisende. Medens Bramsen for vore øjne fremtryller en
stork af en svane, lykkes det ham i al ubemærkethed at få givet Thurahs
nøgne fruentimmer tøj på. Den kristne Caritas, den omsorgsfulde næ
stekærlighed, som Bramsen finder storken smygende sig ind til, er ær
bart påklædt ifølge ikonografien. Thurahs kvindeskikkelse er derimod
uomtvisteligt uden en trævl på kroppen, og derfor kan hun faktisk ikke
være nogen Caritasskikkelse,12somBramsen påstår (Caritas på Gammel
Torv er ikke helt nøgen). Skulle man godtage Bramsens illusionistiske
Københavns vartegn i Den danske Vitruvius fra 1746 af Laurits de Thurah. SelvomThu-
rah ikke kalder vartegnet for Leda med svanen, og hans samtid ligeledes afholdt sig fra at
gøre det, har denne tolkning siden ca. 1770 været den gængse. Først i 1966 blev denne
tradition betvivlet af Henrik Bramsen.
11