HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

des en vis Frygt for at træde offentlig frem, og paa den anden Side en vis

Mistænkelighed mod den, der ukaldet blot træder en Fodbred udenfor

Huuslivets Grændser, i et saadant Landvil det rigtignok være vanskeligt

at finde de Mænd, der kunne være dygtige til at give Folkets Stemme

Ord, og der vilde tjene det Offentlige med alle deres Evner og Kræfter,

ved Tilsidesættelse af deres private Interesser, uden Udsigt til anden Be

lønning end den, som deres Samvittighed vil yde dem, og som de vilde

høste i deres skjønsomme Medborgeres Erkjendtlighed«. At der findes

mænd, som er kvalificeret til at være stænderdeputerede, er David dog

ikke i tvivl om. For at vælgerne kan finde frem til de bedste, opfordrer

han dem til at »komme sammen i større eller mindre Kredse, og gjøre de

forestaaende Valg til Gjenstand for deres Overveielser og Samtaler «.

Ad denne vej mener David, at man vil finde frem til de rette folk.22

I en artikel i Fædrelandet den 24. oktober diskuterede David spørgs

målet om opstilling af kandidater til stændervalget. Han vender sig her

mod det synspunkt, at det ville være et indgreb i valgfriheden, hvis man

søgte at henlede vælgernes opmærksomhed mod bestemte personer,

d.v.s. fremstillede valgkandidater.23Han finder det ligeledes i sin orden,

at en person fremstiller sig selv som kandidat. Hvad det sidste punkt

angår, er det imidlertid den almindelige mening, at det ville være »ube

skedent, anmassende og en fordømmelsesværdig Efterligning af frem

mede Uskikke, hvis nogen faldt paa at fremstille sig selv somValgcandi-

dat«. Denne opfattelse har ifølge David sin rod i en almindelig frygt for

offentlig fremtræden. (Jævnfør at David i nr. 2 af Fædrelandet taler om, at

statslivet er gået under i familielivet). David mener, at det under de be

stående forhold, d.v.s. uvantheden med det politiske liv og fordomme

mod fremmede uskikke, vil være nytteløst at kæmpe mod den alminde

lige mening.Hanmener, at han med større held kan argumentere for det

hensigtsmæssige i at henlede opmærksomheden på bestemte personer.

Omvalgfrihed skriver David: »Det gaaer medValgfrihed, sommed Fri

hed overhovedet, naar Talen er om at være fri, maa man altid spørge:

fo r

hvad?

At være fri for Tvang, for ulovlig Indblandelse, for skadelig Indfly

delse, for snedig Overtalelse er et Gode,men det er et Onde at være fri for

at følge Fornuftens Stemme, og at være fri for efter Overbeviisning at op

fylde sin Pligt. Den sande Frihed bestaar tvertimod i at kunne følge For

nuftens Stemme og sin Overbeviisning; men herfor er det nødvendigt, at

Fornuftens Stemme maa kunne gjøre sig gjeldende, og at man maa kun

ne komme til en

maae desuden tage Forholdene, som

Søren Juelstorp

120