![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0127.jpg)
Valgbevægelsen i København i 1834
major, vinhandler P.J. Friedenreich, kaptajn, bogholder H. H. Herforth,
garvermester J. H. Linstorff, grosserer J. D. Meyer, major, grosserer H. F.
Prætorius, assessor pharm. Jac. Møller, grosserer C. Rønnenkamp.31
Endvidere offentliggjordes navnene på 8 personer, som hos 28. maj
selskabet havde fået over halvdelen af det stemmeantal, som udgjorde
den absolutte majoritet (= 60), d.v.s. mellem 30 og 60 stemmer. De var:
Sekretær J. Deichmann, justitsråd, højesteretsadvokat P. H. L. Salicath, ju
stitsråd, kontorchef i Danske Kancelli F. E. Frisch, kaptajn i søetaten J. C.
Falsen, justitsråd, kontorchef i rentekammeret A. de Fine Skibsted, fa
brikant A. Fibiger, kaptajn, brygger A. H. Bjerre, grosserer J. J. Frolich.
Blandt de 8 sidstnævnte var 4 opstillet som kandidater i brandforsik
ringen. Foruden de 13 kandidater havde man således 16 personer, »der
saaledes ogsaa torde have Krav på Vælgernes Opmærksomhed«. Kjø-
benhavnspostens ønske om, at mindst 24 personer blev anbefalet, var
blevet opfyldt, og for yderligere at tillægge de anførte personer vægt
overfor vælgerne, gjorde bladet opmærksom på, at de 29 anbefalede per
soner alle var at finde blandt de 50 fremhævede personer, som bladet
havde bragt navnene på den 4. november.32
Det dannede borgerskabs forsøg på at sikre sig indflydelse på valget
forløb ikke uden modsigelse. En forening af ikke-vælgere mente, at der
ikke udelukkende skulle tages hensyn til embedsmandsklassen og den
højere handelsstand ved de forestående valg. Vel fandtes der hos disse
klasser »en høiere Grad af Dannelse og flere videnskabelige Kundska
ber, end hos de ringere Borgerclasser«, mente man. I stænderforsam
lingerne var det dog ikke det alene, det kom an på. Foreningen mente, at
sund forstand og et klart blik ofte ville »gavne mere end al Boglærdom.
Fabrikantens og den oplyste Haandværksmands detaillerede Kundskab
til de bestaaende Forhold, er ikke mindre vigtig, end de høiere Nærings
drivendes mere udbredte Kundskaber«. Foreningen fremførte derfor 30
personer, fortrinsvis fabrikanter, håndværkere og detailhandlere, som
den ville henlede vælgernes opmærksomhed på.33
Dagen forinden havde en forening af håndværkerlav opfordret alle
valgbare og valgberettigede fra håndværkerlavene til at samles den 14.
november til prøvevalg, således at håndværkerstanden kunne få opstil
let sine egne kandidater. Baggrunden for opfordringen var, »at de egent
lige Ffaandværkere saagodtsom ere forbigaaede i de Udpegninger af
Valgkandidater, som offentligheden ere meddelte, og at Gjenstande, der
vedkomme Haandværkslaugene rimeligviis paa Stænderforsamlinger
125