130 / 187
havn«, hvor han kort og enkelt gjorde rede for, hvad valget drejede sig
om, og hvilken opgave vælgerne havde at udføre. Henvendelsen er cen
treret omkring spørgsmålet, hvem vælgerne skal give deres stemme.
Møntet på håndværkernes initiativ for at få udpeget deres egne kandi
dater, skriver Algreen-Ussing: »Du kan nok selv indsee, at det her ikke
forslaaer, at En er
en dygtigMand i sitFag
En kan være en duelig Snedker
og Skomager, eller en dygtig Urtekræmmer og Brændeviinsbrænder, og
derfor dog ikke være skikket til at give Kongen Raad i Landets vigtigste
Anliggender. Her gjælder det gamle Ordsprog: Skomager, bliv ved din
Læst!« Algreen-Ussing advarer endvidere vælgerne mod de saakaldte
høflighedsvalg, d.v.s. valg af folk, som vælgeren står i et eller andet for
hold til. Vælgeren skal ikke give sin stemme til en mand, blot fordi der er
tale om hans oldermand, eller blot fordi han er kaptajn ved det korps i
borgervæbningen, som han selv tilhører. Vælgeren bør se sig om efter
dygtige og uafhængige mænd, og han bør efter Ussings mening henven
de sig til dem af sine medborgere, som kender folk bedre, end han selv
gør, d.v.s. at han bør henvende sig til dem, som omtales som de dygtigste
vælgere for at høre deres mening om, hvem der bør vælges.36
J. F. Schouw, som gennem Dansk Ugeskrift og 28. maj selskabet havde
arbejdet for at sikre det dannede borgerskab indflydelse på valget, var
også blevet urolig over den aktivitet, som foregik i lavskredse. Få dage før
valgene skulle tage sin begyndelse, udsendte han derfor en lille pjece:
»Et Par Ord i Anledning af Valgene i Kiøbenhavn«, hvor han atter slog et
slag for de synspunkter, han havde fremført i debatten om, hvem der
burde vælges som deputerede. Skriftet er holdt i en jævn og ligefrem stil
og henvender sig til vælgerne fra de lavere næringsdrivende klasser.
Synspunkterne fra Dansk Ugeskrift nr. 137 vedrørende de personlige
kvalifikationer, som en repræsentant måtte have, er her gentaget for me
nigmand.37
Schouw advarer her de næringsdrivende mod at vælge efter lavsinte
resser. Da der er omtrent 100 lav og korporationer, er det jo alligevel
umuligt, at alle lav kan få sin egen repræsentant i stænderforsamlingen.
Og selv om et lav fik et af sine egne medlemmer valgt, ville det være dår
ligt tjent hermed, idet den, som blot var blevet valgt ud fra et interesse
synspunkt og ikke på grund af sin duelighed, »vilde i alle Sager, som ikke
angik Lauget, være nødt til at tie; han vilde saaledes ikke kunde skaffe
sig nogen Anseelse i Forsamlingen og derfor heller ikke være i Stand til
at sætte noget igjennem, som Lauget maatte ønske; noget der langt sna-
Søren Juelstorp
128