HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

ne ville forekomme, hvisaarsag det er nødvendigt for Laugene samme

steds at have en Talsmand«. For at forhindre stemmesplittelse ønskede

man gennem et prøvevalg at sikre en vis samordning.34

Håndværkernes initiativ blev straks imødegået af det dannede

borgerskabs organer. Med hensyn til håndværkernes ønske om at op

stille deres egne kandidater til valget skrev Liunge i Kjøbenhavnsposten,

at vel var det en rimelig fordring, at de næringsdrivende klasser fik deres

tarv varetaget på stænderforsamlingerne, og vel var det ønskeligt, at Kø

benhavns deputerede også måtte komme til at tælle dygtige og kyndige

mænd fra de næringsdrivende klasser. »Men«, fortsatte Liunge, »hvad

man derhos ikke stærkt nok kan lægge enhver fædrelandsksindet kjø-

benhavnsk Borger af disse Klasser paa Hjertet, er uden Tvivl den Advar

sel, at han vel maa vogte sig for at forvexle den

personlige

eller det

enkelte

Laugs

Interesse med selve

Standens

; at han for Alting ikke maa glemme,

at i Forhold til

Fædrelandets Interesse

er ogsaa

Standens

underordnet, og

at han derfor, i sin Stræben for at søge denne værdigt repræsenteret, ikke

maa tabe af Sigte de høiere Hensyn hiin store fælleds Interesse byder«.

En håndværkers praktiske dygtighed er ikke tilstrækkeligt til, at han

kunne være folkets repræsentant, og Liunge pegede på, at videnskabelig

dannelse og kundskabsrighed i den henseende var af afgørende betyd

ning.35

Selv om Liunge siger, at han gerne så dygtige og kyndige repræsentan

ter fra de næringsdrivende blandt de deputerede, er der dog tale om en

afvisning af håndværkerlavenes initiativ. Hans henvisning til videnska

belighed og kundskabsrighed er en utvetydig opfordring til håndvær

kerne om at vælge uden for deres egne rækker.

Algreen-Ussing rettede i en fortrolig og pædagogisk form en henven

delse »Til vælgerne af de ringere næringsdrivende Klasser i Kjøben-

Søren Juelstorp

Ialt havde 32.000 borgere i Danmark valgret til stænderforsamlingerne, d.v.s. 2,8% af be

folkningen. I København var ca. 1700 valgberettigede af en befolkning på omtrent

119.000, d.v.s. under 1,5%.

Her en side fra en liste over de valgbare med tilføjelse af deres stemmetal. Under nr. 1005

ses Algreen-Ussing, der fik det næsthøjeste stemmetal med 1021 stemmer. Hver vælger

havde 24 stemmer, nemlig en stemme for hver af de 12 deputerede plus 12 suppleanter.

Valgreglerne betød, som det også fremgår af listen, at langt de fleste af de valgberettigede

og de valgbare var handlende og håndværkere. Den største gruppe af de valgbare var

brændevinsbrænderne. Valgsager i Københavns Stadsarkiv.

1 2 6