134 / 187
Søren Juelstorp
12. Fædrelandet bragte den 12. oktober
1834 en lignende klassifikation af de
valgbare, »deels for at man deraf kan
se, i hvis Hænder den større Grundbe
siddelse i Staden er, deels for at man
deraf kan slutte sig til, i hvis Hænder
Valgbeføielserne ere nedlagte «. For
delingen af de valgbare på sociale
grupper er ikke kommenteret. Kjø-
benhavnsposten kommenterede Fæd
relandets liste den 13. oktober: »Den
ne klassifikation viser endnu tydelige
re, hvad allerede et løseligt Blik paa Li
sterne kun altfor snart maatte overty
de Enhver om: hvor forholdsmæssi-
gen slet Intelligensen her i Hovedsta
den bliver repræsenteret, og hvilken
skadelig Indflydelse det i særdeleshed
her har havt, at Valgberettigelse og
Valgbarhed saa udelukkende ere biev
ne bundne til Grundejendom«. Den
17.10 kommenterede Kjøbenhavns-
posten Dansk Ugeskrifts klassifika
tionsskema over de valgbare (nr. 137).
Kjøbenhavnsposten tilsluttede sig her
de af Schouw fremsatte synspunkter.
13. Dansk Ugeskrift, bd. 6, nr. 137.
14. Kjøbenhavnsposten den 18.9.1834.
Fortegnelsen offentliggøres igen den
19.9 og den 20.9.1834.
Angående befolkningens sløvhed
skriver en indsender i Kjøbenhavns
posten, at det er uretfærdigt at beskyl
de den store del af nationen for
mangel på almensans. Årsagen til den
ligegyldighed for provinsialstænder-
ne, som mange taler om, finder han i
det forhold, at provinsialstænderne
ikke har nogen afgørende
stemme.Ogselvom de fik det, mener han ikke, at
det ville hjælpe stort, hvis ikke repræ
sentationsmåden blev totalt forandret.
Det er her problemet egentlig ligger:
»Det er (repræsentationsmåden), som
under alle Omstændigheder lammer
den hele Institution«. Problemet er
nemlig, fremgår det, at intelligensen er
udelukket. Kjøbenhavnsposten den
29.9.1834.
15. Kjøbenhavnsposten den 30.9.1834.
Opfordringen til rådslående forsam
linger gentages den 16.10 og den
25.10. Kjøbenhavnsposten omtaler
den 30.9 og den 16.10, at »de intelli
gente Vælgere« ved samtale og private
sammenkomster har søgt at »virke for
Muligheden af et Hovedstaden vær
digt Resultat« af Valget. Bladet mener
dog ikke, at disse aktiviteter virker på
den store del af vælgerne, d.v.s. de la
vere næringsdrivende, som har indfly
delse på valget. Bladet opfordrer der
for til de større rådslående forsam
linger. Det er derfor ikke rigtigt, når Vil
lads Christensen: Københavns Repræ
sentation paa Stænderforsamlingen i
Roskilde, Historiske Meddelelser om
København, Bd. 7, 1919-20, s. 252, ge
nerelt skriver, at Kjøbenhavnsposten
fraråder vælgerforsamlinger. Villads
Christensen bygger sin opfattelse på
en artikel af 6.10, som fremsætter det
synspunkt, at det ville være et indgreb
i den frihed, som bør herske ved valge
ne, hvis man på rådslående vælgerfor
samlinger opstillede kandidater til val
gene. Artiklen anbefaler, at man bru
ger pressen til at vejlede vælgerne.
16. Kjøbenhavnsposten den 6.10.1834.
De omtalte blade er: Politivennen,
Sandhedsfaklen, Allernyeste Skilderi
af Kjøbenhavn. C. Rosenhoff, redaktør
af Allernyeste Skilderi af Kjøbenhavn,
fulgte opfordringen i Kjøbenhavnspo
sten med en serie artikler om provin
sialstænderne. Se nr. 83 af 14.10., nr. 84
af 17.10. og nr. 85 af 21.10. løvrigt men
te Rosenhoff, at han med god samvit
tighed kun kunne stemme på en
mand: Algreen-Ussing (nr. 83). I Politi
vennen nr. 982 af 25.10. stod en arti
kel: »Angaaende Valgene af Deputere
de til de raadgivende Stænder: Nogle
Ord til Vælgerne«. Artiklen indeholdt
ingen henvisning til Kjøbenhavnspo-
stens opfordring. Bladet opfordrer her
vælgerne til sammenkomster for i for
ening at hjælpe hinanden med at finde
132