36 / 187
blandt søfolk kaldes den havfruen, underbygger dette. Hertil kan læg
ges, at grunden, hvorpå brokar og pille var rejst, blev navngivet eftermo
tivet og hed Havfruegrunden.69 Det vigtige udsagn fra 1638 om jom
fruen på brokarret vil også kunne tilpasses. Tolkningsmæssigt ville en
havfrue passe som hånd i handske. En havfrue associeredes med søens
farer, og det kunne forståes, hvadenten det var for flådens folk som så
dan, eller somvarsel mod grundstødning i særdeleshed. Imod havfruen
ville alene tale den sene overlevering gennem Pontoppidan og Thurah.
Hidtil har man i litteraturen været tilbøjelig til at betragte »havfruen«
som en skødesløs omtale for et sandere motiv, Ledamed svanen eller Ca-
ritas med storken.70Det første er naturligvis en mulighed, men hvorfor
ikke tro på udsagnet?
Christian IV's fødsel var blevet spået af en havfrue, en fortælling som
end ikke rationalisten Holberg fandt behov for at tilbagevise.71 Ved
kongens kroningsfestligheder fandtes der i det store inventionsoptog på
Amagertorv et skib, hvori der »sad en Haff-Mand oc en Haff-Frue hos
hver andre/ meget smuckt til at see/ ligesom mand pleyer at male saa-
danne underlige Sirenes eller Creature udi Hafuet«.72 Stolestaderne i
Frederiksborg Slotskirke rummer adskillige havfruer, og på Helliggejst
Kirke i København sad minsandten en havfrue i messing over kirkedø
ren.73København blev ligeledes i Christian IV's samtid udråbt til at være
hjemsted for sirenerne, og en afbildning viste dette i al sin håndgribelig
hed.74Tidens skibsbilleder, søkort og byprospekter kunne være smyk
ket med hawæsener, og fra sørejser fortælles det, at kongens rigsråder
fangede en havmand.75 Der ville på denne baggrund ikke være noget
mærkeligt i, at Christian IV rejste en decideret statue af en havfrue.
Tolkningens achilleshæl er den sene overlevering vedThurah og Pon
toppidan. En havfrue ligner jo ikke ligefremThurahs motiv, ej heller kan
Pontoppidans beskrivelse umiddelbart forstås som en havfrue. Men
hvor pålidelig er denne tradition, 100 år yngre end statuens opsætning
somden er? Der er for det første Thurahs billede. Dette var forskønnet og
idealiseret for at leve op til den hædersplads, som det fik i Den danske
Vitruvius. Dette gjaldt også statuen, så vi. Hvorvidt billedet er taget di
rekte efter Christian IV's søjle, ved vi ikke, men noget sådant lover Thu
rah ikke i forordet.76
I realiteten kunne stikkeren have gjort billedet efter Pontoppidans be
skrivelse. Det ville spare ham for en masse besvær, for billedet skulle jo
alligevel arrangeres og forskønnes bagefter. Hans højærværdighed Pro
Lars Bisgaard
34