35 / 187
»Det saa kaldede Kiøbenhavns Vartegn«
at være den, der fratog residensstaden attraktioner og således sænke
dens renommé, og da historien først var gentaget tilstrækkelig mange
gange, kendte de lærde ikke længere til Pontoppidans scoop. Køben
havn havde virkelig fået et vartegn.
Hvadforestillede vartegnet?
Endnu har vi ikke berørt statuen foroven, hvad skulle den da gøre godt
for? Kopierne efter vanWijcks maleri viser, at statuen var planlagt frabe
gyndelsen, men som sagen står, var det næppe som et vartegn for byen.
Derimod kunne tøjhuskomplekset selv have brug for en statue. Færdig
anlagt var det sammen med skibsværftet Bremerholm en af byens helt
store arbejdspladser. Flåden var i det hele taget Christian IV's vigtigste
magtinstrument, og hans interesse for den er legendarisk. For det andet
var fundament og søjle rejst på en grund i Strømmen, som fartøjer skulle
tage sig i agt for. Dette forhold kunne Christian IVtillige have tænkt sig
at ville udtrykke allegorisk med en statue. Endelig var det ikke spor un
derligt at udnytte en given plads til noget dekorativt. Alle Christian IV's
bygningsværker er spækket med dekorative detaljer, også på langt min
dre oplagte steder end øverst på en søjle.
Hvad forestillede statuen da? Der synes at være to muligheder, Pon
toppidans Leda med svanen eller Resens havfrue. Lad os prøve at se,
hvad der taler for og imod de to muligheder. Først Ledamed svanen. Da
det har vist sig, at søjlen først efter 1729 blev til Københavns vartegn,må
de indvendinger, som Bramsen i sin tid rejste modmotivet, følgelig bort
falde. Faktisk er Pontoppidans beskrivelse og Thurahs billede de mest
detaljerede gengivelser, der foreligger om statuen. Rentemesterregnska-
bernes ord om »jomfruen på brokarret« vil også fint kunne dække moti
vet. Problemerne opstår, når vi skal give en tolkning af motivet. Hvad
kunne Leda med svanen tilføje et tøjhuskompleks, eller hvad kunne
hun vare imod som varetegn? Advare mod kvinders æggende tiltræk
ning? Nej næppe, den side fik sømændene selv lov at gøre erfaringer
med. Tilbage er den mulighed, at Christian IVpå en eller anden tilfældig
måde er kommet i besiddelse af en Leda, hvorfor hun er blevet rejst,men
som nogen tilfredsstillende løsning af problemet kan denne udgang
ikke betragtes.
På samme vis kunne vi overveje fordele og ulemper ved et havfrue
motiv. Et sådant ville understøttes af Resens udsagn fra 1677, at statuen
kaldes for havfruen, ligesom Jonges ord fra 1783, at i daglig tale og
33