30 / 187
opsat paa den Stenkiste udi Stranden for den nye Skibshavn ved Tøjhu
set her for Københavns Slot«.55
Her er ingen tvivl; det er vartegnets pille. Ikke hjembragt fra Kalmar, ej
heller fragtet over Øresund ved vintertide, men tilhugget og udført på
Johan Henriksens stenhuggerværksted i København.56 16. november:
tømmermænd arbejder påny på stenkisten ud for Tøjhushavnen.57
Dermed slutter 1608-1609 regnskabsårets meddelelser om Christian
IV's nye monument. Der blev ikke dette år opsat nogen statue på pil
len.58Hvornår den blev opsat vides ikke, men den var der i 1638, da føl
gende udtog optræder i samme regnskaber : »..det Brokar, som den Jom
fru staar paa i Strømmen uden for Tøjhuset«.59Udtoget rummer to vigti
ge oplysninger. For det første kan vi være sikre på, at fra i al fald 1638 og
frem, har der været en statue øverst på pillen. For det andet har statuen
primært bestået af en kvindelig skikkelse.
Hermed er vi rustet til atter en gang at konfrontere os selvmed de æld
ste gengivelser af vartegnet. Det erindres, at kopierne efter van Wijcks
forsvundne maleri alle gengav en mandsskikkelse. Dette kan vi nu sige
må være et falsum. Derimod kan vi ikke afvise, at Allards søjle fra
1620'erne, der var uden statue, kan tale sandt. Statuen kan være rejst på
et senere tidspunkt end fundament og søjle; vi ved jo kun, at statuen var
der 1638.60
Denne mulighed afhænger naturligvis af, om den søjle, som Christian
IVlod rejse i 1608, skulle være et vartegn for staden København. Skulle
den det, kunne opsættelsen af statuen vel næppe udskydes i flere for
ikke at sige mange år. Rentemesterregnskaberne giver ikke nye oplys
ninger til afklaring af dette spørgsmål,men fortæller dog såmeget, at op
førelsen af brokar og pille skete samtidig med den fortsatte bygning af
tøjhuskomplekset. I 1608-09 var man netop begyndt med udgrav
ningen af anlæggets lukkede flådehavn, hvortil der kun var passage
gennem en smal kanal.
Brokar og søjle stod ud for denne åbning på en grund i strømmen, det
viser gamle kort over København.61 Kunne det tænkes, at pillen blev
brugt til at bugsere de store krigsskibe ind og ud af flådehavnen? En be
søgende fra 1620'erne fortæller, at flådehavnen havde »une entreé de la
largeur d'un vaisseau«, dvs. kanalen derind havde bredden af et skib62.
Skulle skibet så ikke trækkes?
Her kommer Christian IV's gamle arvefjender svenskerne os til und
sætning. De var naturligvis yderst interesserede i de nye topmoderne
Lars Bisgaard
28