26 / 187
kaldt Leda med svanen, hvorfor Jonges ord ikke bliver andet end en
stueren udgave af andres vovemod.
Sagen var, at hen mod slutningen af 1700-tallet begyndte der at ud
komme en ny type topografisk litteratur.Thurah,Pontoppidan ogjonge
havde alle skrevet lærde værker på mange hundrede sider beregnet til
anvendelse for samfundets elite, politisk og intellektuelt. Det, der nu
kom, kunne man kalde folkeudgaver af mestrenes værker, bøger der i
omfang, pris og format var overkommelige, og somderfor henvendte sig
til langt bredere kredse. Primus motor i denne udvikling var navne som
E.C. Hauber og Hans Holck fra det såkaldte Adressekontor i Køben
havn.36Holck skrev på dansk, Hauber på tysk. Stilen var kortfattet og di
rekte. Hør Holck anno 1774:
ImellemKnippelsbro og Langebro »staaer paa en høy Støtte Ledamed
en Svane, som kaldes Kiøbenhavns Varetegn, og er 1611 i Krigens Tid
funden ved Calmar, og af høystsalig kong Christian 4. bragt herhid«.37
Havde Leda været tystys i mands minde, så siges det nu uden omsvøb.
Hauber havde allerede i 1770 løftet det forbudte slør og sagt Leda, idet
han tillod sig at undre sig over, at ingen tidligere havde sagt det. Hauber
skrev:
»Dass diese Fabel die Bedeutung des Bildes sey ist wohl kein Zweifel,
indessen ist zu meiner Verwunderung, so viel ich weis kein einziger
Schriftsteller darauf gefallen ausser Biisching in der Erdbeschrei-
bung«.38
Det var nye kredse af befolkningen, der havde fattet pennen. For disse
var den gamle græske myte kun en »fabel« og rummede ikke noget an
stødeligt.
Det var sombarnet i Kejserens nye Klæder en af folket, der råbte sand
heden ud. Hauber og Holck stod også uden for den civiliserede tops ind
forståethed, og de rensede luften, måske uden at vide at der var en luft at
rense. Selvpræsten Nikolaj Jonge kunne herefter tale om»KongTyndars
Hustrue«.
Traditionen omvartegnetfør Thurah
Var betydningen af Københavns vartegn således længe i 1700-tallet en
officiel hemmelighed, mangler vi endnu svar på, hvordan man betragte
de vartegnet før Thurahs entre på scenen. Her er det vigtigt at få afgjort,
om Thurahs oplysninger om vartegnets motiv følger en tradition, eller
om en sådan først skabes i kølvandet på Thurah.
Lars Bisgaard
24