28 / 187
talt, Børsen, Tøjhuskomplekset og Christianshavn, men om stadens nye
vartegn er historikeren tavs.45 Bliver vi i udlandet, udsendte Zeiller i
1658 en tysk rejsefører for det danske rige. Zeiller, der ikke selv har be
søgt Danmark, holder sig til tidens historiske værker for oplysninger,
men selvomhans beskrivelse afKøbenhavn er 16 sider lang,melder han
intet om et seværdigt vartegn.46
På dansk grund så Berntsens værk Danmarckis oc Norgis Fructbar
Herlighed dagens lys i 1656. Værket er egentlig ikke topografisk anlagt,
men i indledningen nævner Berntsen, der er rådstueskriver i Køben
havn, stolt Christian IV's mange byggetiltag og beskriver dem forholds
vis udførligt.47 Rådstueskriveren finder dog ingen anledning til at lov
prise stadens nye vartegn; det nævnes ikke med et ord.
To år før Berntsens værk kom i trykken, var 1600-tallets mest udførli
ge bybeskrivelse af København blevet publiceret. Den fandtes i Enco-
mion regni Daniae eller Danmarks riges lov, udgivet af den københavn
ske boghandler Jens Lauritsøn Wolf. Slotsholmen omtales minutiøst,
nævnt bliver Børsen, Proviantgården, Tøjhuset, Tøjhushavnen, kongens
Bryggers^ ja sågar hestemøller og primitive havnerensningsanlæg.48
Men hverken her eller andetsteds finder Wolf det ulejligheden værd at
skrive om det ud for Tøjhushavnen stående vartegn.
Efter således at have ledt forgæves er der opmuntring at hente hos Pe
der Hansen Resen. På kobberstikkene, der er kopieret fra vanWijcks sto
re maleri, findes vartegnet beskrevet som henholdsvis »Pillen ved Pro-
viant=Huuset« og »En Pille med en Statua paa som Kaldis Haffruen,
huilcken pille blef fort fra Lund i Skaane til Malmoe oc siden derfra flyt
ofuer lisen til Kiøbenhafn Aar 1610 oc po denne Sted opsæt af høyloflig
Ihu=Kommelse Christiano IV«49Det er værd at notere, at Resen ikke no
getsteds kalder pillen for et vartegn. Det havde ellers været lettere end
den knudrede konstruktion »en pille med en statue på«.
Imidlertid findes der endnu en beskrivelse af vartegnet før Pontoppi-
dans i 1729. Den kan vi takke den københavnske rådmand Jens Rost-
gaard for og den står at læse i de optegnelser om byen denne gjorde, og
som posthumt blev udgivet i 1720.50OmChristian IV's gamle søjle skri
ver Rostgaard:
»Den høye Pille eller lange Kampesteen, som staar i Stranden inden for
Fortificationen Vesten fra Christianshavn ud for Tøyghuuset, haver
kong Christian den Fjerde ladet opsætte, hvilken Steen kongen (efter
Lars Bisgaard
26