34 / 187
Lars Bisgaard
Fra »varetegn« til »vartegn« er der ikke langt, faktisk er det en og sam
me glose.68Hvorlænge der måtte have eksisteret en tradition om søjlen
som vartegn for staden, vides ikke, ej heller om en sådan overhovedet
har eksisteret. Rostgaard ønskede i hvert fald ikke i sin tid som rådmand
1702-15 at bringe en sådan snak til torvs. Først Pontoppidan tager skrid
tet fuldt ud, og kalder pillen for Københavns vartegn i 1729.
At statue og søjle netop i 1729 oplever et sådant avancement er næppe
tilfældigt. Året forinden havde den store ildebrand raseret det halve Kø
benhavn, og hovedattraktioner somVor Frue var gået op i flammer. I en
sådan situation så man med nye øjne på det, der havde overlevet kata
strofen. Huse og monumenter, som man før ikke fandt nævneværdige,
blev pludselig interessante; så også med den underlige kampestenspille
i strømmen med stenfiguren. Måske denne alligevel havde en synderlig
betydning. Pontoppidan tog munden fuld og kaldte både monumentet
for stadens vartegn og stenfiguren for vidunderlig. Ingen ønskede siden
U n tre r/':
VomGficht iftßkmAßlcwvt,
Uott autter
Vktixiove
,
Pjfinae,wannfú s thúnwil,
E r frenrt ¿as Hertz mit SeitcnfvieL.
NOMINA. SI REN UM.
At}LAOP£
jaaeflaut:atJororalteravoce
THELXJ
OPEnjtharii tertiaPiSIN
OE
Prqspekt af København i Daniel Meissners Thessaurus philo-politicus, udgivet i Frank
furt a.M. 1624. Bogen, der henvendte sig til et alment dannet europæisk publikum, gjor
de København til hjemsted for sirenerne.Tre musicerende og syngende havfruer, indsat
på Hoghenbergs stik af byen fra 1587, anskueliggjorde påstandens rigtighed.
32