29 / 187
»Det saa kaldede Kiøbenhavns Vartegn«
hans Majest. Ao 1611 havde indtaget Calmar Stad og Slot i Sverrig) skal
derfra have ladet borttage, og igien paa fornævnte Stæd opsætte«.51
Rostgaards beskrivelse er vigtig. Endnu engang finder vi en køben
havner, som ikke kalder Christian IV's søjle for et vartegn. Den er ret og
skær pillen ud for Tøjhuset. Her er Rostgaard fuldstændig enig med Re-
sen.
Der findes med andre ord intet fortilfælde i den skrevne litteratur om
København at bygge på, når Pontoppidan i 1729 kalder pillen for Kø
benhavns vartegn. Pontoppidan må alene hæfte for oplysningen. Det
samme gælder Pontoppidans beskrivelse af statuen. Denne, kan vi kon
statere, varierer fra Resens meddelelse om, at den kaldes havfruen, lige
som Rostgaards meget ærlige bemærkning, at pillen er en lang kampe
sten ikke stemmer overens med det flotte vartegn, som Pontoppidan og
Thurah i fællesskab har overleveret til eftertiden.
Vartegnet i Christian IV's samtid
Som sagen står, begynder tilliden til Pontoppidans pålidelighed at vakle.
Tiden er dog ikke til forhastede
konklusioner.Vimå først undersøge kil
dematerialet fra det tidlige 1600-tal for at se, om det rummer nye oplys
ninger om vartegnet. Rentemesterregnskaberne fra Christian IV's tid er
her en oplagt kildegruppe. Regnskaberne, der rummer talløse afreg
ninger med håndværkere, entreprenører, offentlig ansatte etc., ofte med
en samtidig angivelse af det udførte arbejdes karakter, er upublicerede
og opbevares på Rigsarkivet.52Af omfang er det adskillige tusinde folio-
sider, hvilket kræver en indsnævret arbejdsopgave for ikke at drukne i
regnskaberne. Oplysninger hos Blom, der tidligere har skrevet om Tøj
husets bygningshistorie, fortalte, at det rigtige år at lede under nok var
1608.53
Regnskabsåret på Christian IV's tid var fra 1. maj til 30. april. Allerede
den 8. maj pirrer en aflønningspost vore forhåbninger. Da afregnes der
for 14 dages arbejde »på det brokar, som skal stå uden for den nye skibs
havn«.54Et brokar var en stenkiste, eller netop et fundament hvorpå en
søjle senere kan rejses. Vi lader til at være på rette spor. Den 21. juli:
»Den 21 .Juli givet Johan Henriksen Stenhugger, som en ærlig og vel
byrdig Mand Breide Rantzau til Rantzausholm paa kongelig Majestæts
Vegne hannem haver bevilliget til Arbejdsløn, for det Stenhuggerarbej
de han med sit eget Folk og paa sin egen Bekostning haver hugget og
forfærdiget for højbemeldte kongelig Majestæt, til den Stenpille som er
27