HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

»Det saa kaldede Kiøbenhavns Vartegn«

Forfølger vi denne tanke, støder vi på et værk fra 1729 Memoria Haf-

niae. Bogen er kun af et lidet omfang og er egentlig kun et forarbejde til

et større værk omDanmark TheatrumDaniae, men den store ildebrand,

der hærgede København i 1728, gjorde pludselig en særskilt publika

tion om hovedstaden aktuel.39 i bogen, som kom på tysk, omtales Chri

stian IV's gamle vartegn på denne måde:

»Das Copenhagner Wahrzeichen aber ist die wunderbahre Statua,

welche man zwischen Copenhagen und Christianshafen/auf einer ho

hen Seulen/mitten imWasser gegründet siehet; selbige stellet vor eine

nackte Jungfrau/an deren Leibe ein Schwaan fest hanget durch seinen

Schnabel/den er in ihren Mund hin einstecket/die Bedeutung ist unge

wiss.«40

Tonerne er velkendte, de har jo tidligere lydt fraThurah.Thurahs Leda

var altså blevet set sytten år tidligere af en anden forfatter. Denne forfat

ter var ingen ringere end den senere professor og biskop Erik Pontoppi-

dan. Denne herre synes at udvise et betragteligt engagement i Køben

havns vartegn. Ikke nok har han beskrevet det i fire bøger, men han har

tillige sørget for, at det blev afbildet flere gange.41 Hans forhold til Thu-

rah har så vidt vides ikke tidligere været undersøgt,men hans indflydel

sesrige stilling ved ChristianVI's hof i 1740'erne må uomgængeligt have

betydet, at den økonomisk betrængte Thurah ikke sad Pontoppidans

meninger om København eller dets vartegn overhørig.42 Havde han

ikke Memoria Hafniae i førsteudgaven, så kom den i en nyudgave 1738,

ligesomTheatrum Daniae var udkommet år 173O.43Pontoppidan hørte

givetvis til blandt de »brave og lærde mænd«,

»nyere

som ældre«, som

Thurah benyttede i sin Vitruvius. De historiske oplysninger deri var de

res ære, og Thurah understreger, at han kun viderebringer disse.44

Set i dette lys bliverThurahs og Pontoppidans oplysninger omvarteg

net ikke to af hinanden uafhængige kilder, der bekræfter et motiv med

Leda med svanen, men to kilder, hvoraf den yngre forholder sig tæt til

den ældre. Dermed er tyngdepunktet forskubbet fra Thurah til Pontop

pidan, og spørgsmålet er nu, hvor Pontoppidan har sine oplysninger fra.

På dette punkt sander sporene til. Det viser sig nemlig, at 1600-tallets

beskrivelser af København er påfaldende karrige med oplysninger om

byens vartegn. Et af århundredets mest refererede historiske værker,

skrevet på latin og udsendt i Nederlandene i 1631 af danskeren Johan

nes Isaksen Pontanus, nåede kun i ringe omfang at få Christian IV's æra

beskrevet. Flere af kongens bygningsværker i København blev dog om