24 / 187
baade gamle og nyere, hvoraf jeg Ord for andet haver uddraget det, som
have siuntes mig værd at anføre..«.31
Dette ernøjagtigt,hvadThurahgørmed hensyn til vartegnet. Resen er
her en naturlig autoritet at inddrage, men der er flere oplysninger i cita
tet, der er hentet fra den skrevne litteratur om København. Det gælder
f.eks. meddelelsen om, at vartegnet skulle være et krigsbytte fra Kal-
mar.32Det spændende spørgsmål er, om Thurahs beskrivelse af varteg
nets motiv også hviler på den historiske litteratur, men herom senere.
Thurahs to værker Den danske Vitruvius og Hafnia Hodierna blev
med tiden standardværker om København. De blev selv en del af den
lærde tradition, og Thurahs oplysninger fik for eftertiden samme autori
tet, som f.eks. Resen havde haft forThurah. Følger vi vartegnets skæbne i
den skrevne litteratur fra sidste halvdel af 1700-tallet, støder vi gang på
gang på Thurah. Vi kan begynde med to værker fra Erik Pontoppidans
hånd fra 1760'erne Origines Hafniensis og Den danske Atlas I-II. I vær
ket om Københavns oprindelse hedder det:
»Den høye Steen-Stytte, som staaer bag ved i Havnen, og gemeenlig
udgives for Stadens Var-Tegn, lod Christian IVAo 1611 føre fra Lund til
Malmøe, og derfra over Isen til Kiøbenhavn. Hvad den dobbelte Figur af
et Menneske og en Svane egentlig skal betegne, er en uvis Gisning, som
jeg ikke indlader mig i«.33
Pontoppidan meddeler ikke noget nyt, men vi kan kigge ham over
skulderen og se, hvorledes han selvstændigt kombinerer Resens og
Thurahs oplysninger til en logisk helhed. IDen danske Atlas, der mere er
et officielt værk, søger Pontoppidan tilbage til det sikre. Han skriver:
»I den inderste Havn, ey langt fra Proviant-Gaarden, staar grundfæstet
midt i Vandet, en høy Columne af heel Steen og paa den en Quindes Bil
lede, som haver ved Siden, en Svane, der ligesom kysser hende. Betyd
ningen og Kong Christiani IVHensigt herved er uvis. Man kalder den
Støtte Kiøbenhavns Vartegn, egentlig er den et Tegn til at vogte sig for de
høyere Grunde i Vandet. Stylten siges at være af Kong Christian IV ført
fra Calmar her hid, da han, i forrige Seculi Begyndelse, havde indtaget
den Stad«.34
Dette er i det store og hele et sammenkog af Thurah, og rummer hele
tvetydigheden om hensigten bag og betydningen af Christian IVs så
kaldte vartegn. I så henseende bringer Jonges Kiøbenhavns Beskrivelse
fra 1783 ikke nogen afklaring, men da værket ofte citeres i forbindelse
med vartegnet, bringes beskrivelsen i fuld længde.
Lars Bisgaard
22