22 / 187
ført til Kiøbenhavn, og paa dette Sted opsat, saa agter jeg, at der ikke sø
ges noget forunderligt i en Ting, hvorudi, i det mindste i Henseende til
Kiøbenhavn, intet forunderligt er, og troer jeg, at den eneste Merkvær-
dighed bestaaer derudi, at den er ført fra Sverrig herhid. Men hvad der
kand have givet Anledning til dens Forfærdigelse i Calmar, det er uvist,
og mig ubekiendt«.28
Det bemærkes, at Thurah klogeligt undlader at nævne motivet ved
navns nævnelse. Han holder sig til en nøgtern beskrivelse af vartegnet.
Den lange sidstedel af citatet omhandler vartegnets oprindelse i Kalmar.
Pointen i denne oplysning er for Thurah den lykkelige, at det er sven
skerne, der har det egentlige ansvar for det formastelige motiv. Anled
ningen til dets forfærdigelse er ubekendt, skriver Thurah, og mener der
med at betydningen er ubekendt. Det er virkelig fromme miner til slet
spil.
Sammenfattende må man sige, at København i 1746 havde et vartegn,
som man officielt ikke kendte betydningen af. Uofficielt har dannede
kredse dog ikke været i tvivl om, at det var Ledamed svanen. Situationen
er ikke fri for at være komisk og i al fald barok. Hvordan man er havnet i
en sådan situation, er nok et studium værd, for givet er det, at et sådan
skisma har ikke eksisteret, da Christian IV rejste søjle og figur. Sagens
kerne er stadig, hvad statuen på dette vartegn forestillede. De billedlige
gengivelser har ikke kunnet give noget svar. Istedet må vi vende os til de
skriftlige.
Thurah ogbeskrivelserneafvartegnet
I første omgang lader vi Thurah beholde ordet, for allerede hans næste
bogudgivelse Hafnia Hodierna bringer nye oplysninger om det famøse
vartegn.
»Førend jeg slutter dette Capitel, maa jeg sige et Ord om det saa kalde
de Kiøbenhavns Vartegn. Samme bestaaer i et Fruentimmer, som gand-
ske nøgen i naturlig Størrelse forestilles, staaende paa en høy rund Støt
te, og havende hos sig en Svane, der stikker sit Neb ind i hendes Mund,
altsammen af Steen, net og zirlig udhuggen. Denne Støtte staaer paa et
Steen-Postament i Havet mellem Christianshavns-Broe og den saa kal
dede lange Broe, lige ud for det Kongelige Tøyhuus,...Dette Billede giver
den gemeene MandAnledning til adskillige opdigtede Historier, hvoraf
de vil hidlede dets Oprindelse, og henføre dets Aarsag til en eller anden
miraculeuse Hændelse; men slige Fortællinger ere blotte opdigtede Fab
Lars Bisgaard
20