Previous Page  38 / 187 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 38 / 187 Next Page
Page Background

Lars Bisgaard

bind af Den danske Vitruvius, og erstattede snildt den unemme mands­

skikkelse med sin egen Leda.82

Det er denne tradition, sommotivet Ledamed svanen hviler på, en tra­

dition som benytter hele enevældens propagandaapparat. Det gjaldt

Københavns ære i forhold til andre europæiske storbyer. For et ædelt

mål som dette måtte virkeligheden en gang imellem vige, som da Chri­

stian IV's søjle og statue i havnen blev til residensstadens vartegn. Det

ejendommelige er stadigvæk, at man i en proces som denne arbejder

med et motiv somLedamed svanen, somvi har set var et besværligt mo­

tiv at håndtere. Netop heri ligger et fingerpeg om, at traditionen kan

rumme en kerne af sandhed.

Kanman således ikke afgøre motivet definitivt, står havfruen dog som

det sandsynligste. Hun har dog ikke stået alene, for licitationsbestem­

melserne ved nedrivningen taler om »stenfigurer« (se næste side). Hun

kunne f.eks. have haft et musikinstrument i hånden, sådan somMeiss­

ners havfruer har det på Havfruegrunden, og sådan som emblematik­

ken foreskrev.83

Er tolkningen med havfruen rigtig, kan der knyttes en smuk linie fra

Christian IV's havfrue til Den lille Havfrue på Langelinie i dag. Ingen af

havfruerne har været ment somvartegn for København,men skæbnens

gunst har gjort dem begge til det. Uransagelige er en havfrues veje!

Nedrivningen a f vartegnet

Som afslutning skal der fortælles omvartegnets nedrivning. 1 1782 ned­

sattes en Havnekommission til renovering af Københavns Havn. I be­

gyndelsen af 1790'erne var man nået så langt med opmudringen, at om­

rådet mellem Knippelsbro og Langebro stod for døren. Kommissionen

henvendte sig da til byens magistrat ompenge til renovering af stadens

vartegn, men den meldte som tidligere nævnt hus forbi. Finanskollegiet

forbarmede sig da og gav i 1793 1.000 rigsdaler til vartegnets videre

skæbne. Kommissionen valgte at fjerne monumentet og rydde Havfrue­

grunden. Den 22. april 1795 blev der om formiddagen klokken 10 af­

holdt licitation »om det i Kanalen mellem Knippel-Bro og Lange-Bro

staaende Vartegn at borttage og Grunden at opmudre, som blev opråbt

for 1.000 Rd.«84Tømmermester Zimmer bød 999 Rd. og fik opgaven. Fi-

nanskollegiets til rådighed stillede midler slog til.

Licitationsbestemmelserne er bevaret. De rummer interessante detal­

jer om vartegnet, hvorfor de vigtigste punkter skal citeres:

36