43 / 187
»Det saa kaldede Kiøbenhavns Vartegn«
09 giver ialfald ikke meddelelse her
om. Blom er af den formening, at der
allerede år 1608 blev rejst en havfrue
på søjlen. Det ville være meget interes
sant at vide, hvor han har denne
oplysning fra. (Blom s. 593).
59. Gerhard L. Grove, Kjøbenhavns Havn.
En Oversigt over Havnens Udvikling
fra Christian IVs Tid til vore Dage. Kø
benhavn 1908. s. 14.
60. Allards pragtfulde stik har Børsens
spir med, og det blev tidligst rejst
1624. Det giver et spillerum for opsæt
ningen af statuen 1624-1638. En op-
mudring af havnen fandt sted i 1633
året forud for Det store Bilager, hvor
den udvalgte prins blev formælet med
en saksisk prinsesse. Dette kunne
eventuelt være den givne anledning,
men gætværk er det.
61. Her Kort over Københavns Havn
1780. Rigsarkivet. Søetaten Admirali
tetet. Kongelige Resolutioner januar
august 1780 nr. 81 bilag d.
62. Les Voyages de monsieur des Hayes,
baron de Courmesuin en Dannemarc.
Paris 1664. s. 222. En anden gæst i Tøj
huset var Christian den Yngre, fyrst af
Anhalt i Tyskland, hvis dagbog i 1858
blev udgivet i Leipzig af G. Krause. Op
tegnelserne om tøjhuset fylder to si
der (s. 93-95), men hverken her eller
hos Courmesuin (s. 220-236) er noget
vartegn eller søjle omtalt. Besøgstids
punkt: Courmesuin 1629, fyrst Chri
stian 1623.
63. Heinrich Thome 1624. Papir, pen og
akvarel 36,7 x 57,5 cm. Kungl. Krigsar
kivet, Stockholm. Utlåndska kartor,
Stads- och fåstningsplaner 1.Trykt Lo
renzen op. cit. 1930. Kort nr. 111.
64. Ibid. »En stensøjle, ved hvilken skibe
ne kan blive vundet ud af havnen«.
»Vundet« = trukket ved hjælp af spil.
65. »Rund« siger Thurah i Hafnia Hodier
na og »kampesten« Rostgaard 1720.
66. Blom op. cit. ss. 601-2. »Det kan med
sikkerhed siges, a t.. den gamle Kunst
ner har ladet Fantasien løbe af med
sig.« (s. 601).
67. Hentet fra Grove op. cit. s. 26.
68. Ordbog over det danske Sprog 1-28.
Grundlagt af V. Dahlerup. København
1918-54. Bind 26 sp. 660 ff.
69. Grove op. cit. s. 14.
70. Jan Møller, Borger i Christian IVs Kø
benhavn. København 1981 s. 30.
71. Ludvig Holberg, Dannemarks Riges
Historie I-III. 2. edition. København
1753-54. Bind II s. 519.
72. Wolf, Encomion regniDaniae op. cit. s.
274.
73. Ibid. s. 370. Om stolestaderne se Georg
Koes Brøndsted, Havfruens Saga. En
litterær-kunsthistorisk
orientering.
København 1965. s. 186 f. Om Hellig
gejst, Wolf, Encomion regni Daniae s.
370.
74. Daniel Meissner, Thessaurus philo-
politicus. Politisches Schatz-Kåstlein
d.i... schone Emblemata und Moralia.
2. ausg. Frankfurt a.M. 1624.
75. Brøndsted op. cit. s. 56.
76. Vitruvius Britannicus I-II 1515-1731
af Colen Campell lovede f.eks. i foror
det, at dens stik var taget efter natu
ren.
77. At titel og indsigt fulgtes ad var en af
renæssancens smukke men vovelige
påstande.
78. Grove op. cit. s. 41.
79. Ibid.
s.
40 f.
80. Erik Pontoppidan var i slutningen af
1720'erne hofpræst ved Det augu-
stenborgske Hus og havde eget kald
på Als.
81. Frederik Thaarup, Journal for Kjøben-
havnere. Kiøbenhavn 1797 s. 181.
82. Den danske Vitruvius III del. Udg. v.
Hakon Lund. Kbh. 1967, tavle IV.
83. Emblemata. Op. cit. s. 1697-1700.
84. Rigsarkivet. Civiletatens Bygnings- og
Materialforvalter. Licitationsprotokol
1795 s. 104.
85. Rigsarkivet. Københavns Havneadmi
nistration 1692-1880. Den såkaldte
41