47 / 187
Præsten og Pesten i 1711
ne er meget smitsom. I sengeklæder, hvor der har ligget pestofre, kan
bakterierne overleve imåneder, ogderformå disse dyner altidbrændes.3
Hvordan gik det mon nu for den hjemvendte skibspræst i den forpe
stede by? Vi lader ham selv fortælle:»Ommiddagen komvi til ankers for
Kiøbenhavn uden forTønden, og skiøde 9 skud for Citadellet.Nuhavde
vi været fra Kiøbenhafn just i 3 aar. Her paa Reeden møidte os en meget
heslig lugt og røg af de i pesten besmittede sengeklæder, som bleve
brændte uden for Østerport, og stod der een tyk røg over heele Rheeden
og en liderlig stank. Her kom nu adskillige ombord til os paa Reeden, og
fortalte os om den bedrøvelige tilstand, der var i Kiøbenhafn, og hvorle-
dis pesten havde giort et forskrekkeligt skaar iblant indbyggerne, og
bortrykt saa mange 1000. Jeg foer i land med capitainen og ober-assi-
stenten, og var inde een timis tiid hos commandeur Wichmand paa
Toldboden. Denne gode, gamle mand sendte sine tienere ind i Staden,
(for) at leye mig een af de carreter, som havde sundhedspas paa sig, thi
der var stor straff for de hyrekudske, sombrugte og leyede bort besmit
tede vogne, som icke havde Sundheds-Commissions-seddel paa sig.
Kudsken spurde mig, hvor hand skulde kiøre mig hen. Jeg svarede, at
hand skulde kun kiøre medmig op og ned adKiøbenhafns gader, omjeg
mueligt kunde see og treffe nogen, som jeg før hafde kiendt.
Efter at hand havde ført mig igiennemmange gader, kom jeg og omsi
der paa Kiøbmager-gaden. Der kom 3 studiosi i sorte klæder; den eene
af dem var Poul Dons, nuværende laugmand i Trundhiem.4 Jeg drog
strax kiende paa ham, bad kudsken holde, og bad monsr. Dons komme
til vognen. Da hand kom, kunde hand i førstningen icke ret kiende mig-
saa ilde og sygelig saae jeg ud. Men da jeg sagde ham mit nafn, raabte
hand til de 2de andre studentere med forundring: »O,her er den ostindi
ske præst, som i 3 aar har været borte paa reysen!«Jeg spurgte ham, om
hand havde været inficeret af pesten, og da hand svarede mig, at hand
Gud skee lov i pestens tiid icke havde haft et hoved-vee,5men ved Guds
naade hiulpet mange, thi hand var een medicinæ studiosus, bad jeg
ham, at hand vilde sidde hos mig i vognen, og føre mig til et reent og
ubefengt herberge, hvilket hand og giorde.
Først lod hand kudsken fare til Eilersens Collegium, hvor jeg blevmed
et glas viin forfrisket, og talede med ham en times tiid eller 2. Derpaa før
te hand mig til et skickeligt sted og reent huus, hvor jeg uden frygt kun
de logere og blive et par nætters tiid, til jeg kunde finde anden leylighed,
thi jeg var bange for at tale med nogen, at jeg ey skulde befænges, saa-
45