49 / 187
Præsten og Pesten i 1711
komst med skibet, indlogeret sig i Kiøbenhafn paa Østergade hos en
barberers enke i »Det Oldenburgiske Horn«. Samme qvinde var en gi.
pommerinske, hafde hafft 3 mænd og den sidste med 2 svende og 1
dreng var bortdød i pesten. Denne gamle, fromme kone /cujus contra-
rium est verum/8 lagde denne Johan Weyde paa besmittede klæder,
hvorover hand blev inficeret.
Hand sendte mig bud ved sin haffde under-barberer, at jeg vilde giøre
ham denne store tieneste, og komme til ham at betiene hammed nadve
rens høyværdige sacramente. Jeg svarte budet, at jeg siden vi nu var
kommen til Kiøbenhavn ey havde meere at bestille med dem, somhav
de været paa skibet,men at de maatte søge til Kiøbenhafns præster og til
de menigheder, hvor de logerede.
Men dette mit afslag og billige undskyldning hialp intet. Budet kom
igien fraJohan Weyde, og begiærte indstændig afmig, at jeg endelig vil
de komme til ham og betienne ham, saasomhand havde størst fortrolig
hed til mig, og vi havde nu i 3 aar lidt og døyet saa meget ondt med hin
anden paa reysen.Jeg lod mig overtale /saa sombudet forsikrede mig, at
denne syge var icke inficeret af pesten/og foer hen til mag. Brinch i hvis
meenighed denne syge logerede.9 Jeg forestillede ham den begiering,
der var giort til mig om denne berettelse, og hvad jeg havde svaret dertil.
Mag. Ivar Brinch, den brave mand, stod færdig at træde i sin vogn at fare
ud og berette nogle syge.Hand tillod det hiertelig gierne ogtackede mig,
at jeg herudi vilde lette hans byrde. Men som jeg hafde ingen kalk eller
pateil10 og hvad behørigt var til dette Herrens verk, da sendte mag.
Brinch sin tienere til den øverste capelian hr.Jacob ogbad, at hand vilde
skaffe mig vasa sacra11 at berette en syg med.
Da jeg kom hen til den heel svage person, berettede hand mig, efter
holdet samtale og spørgsmaal til ham, at hand var befengt med pesten
og havde pestbylder. Nu veed Gud, hvor angest og elendig jeg blev, da
jeg dette hørde.Jeg forrettede ved Guds naade mit embede, men i forret
ningen sveedte jeg saa heftig, at baade krave og kiole bleve temmelig
vaade og beduggede.
Da denne beretning var overstaaet, ogjeg komtil mit logement,varjeg
af frygt ogængstelse saa angreben, ogblev saaheftig og elendigantasted
af svaghed over heele legemet, at jeg snart eykunde røre nogen lemeller
ledemod. Jeg fik strax bud efter monsr. Poul Dons, min gode ven og
landsmand, og da jeg berettede ham, hvad der var aarsagen til min svag
hed, og at jeg havde betient vores forige ober-chirurgus paa skibet, somi
4 7