Avenuerne til København
kongens underskrift om Koefoeds bestalling som professor, dog forelø
big uden løn. »Dog skal han l movære forbunden til, aarlig til Eder (dvs.
selskabet) at indgive et eller toe specielle Korter over Vort Rige Dane
mark, efter den Plan, som ham af Eder bliver foreskrevet, 2doskal hand
anbringe ald mulig Accuratesse i Optagningen og Ziirlighed i Grave
ringen, og 3tioskal hand til det nu tilstundende Foraar giøre Begyndelse
med dette Arbeide«.
Forberedelserne tog deres tid, for Koefoed skulle først have fremstillet
et instrument »efter egen invention,«men den 13. september 1758 kun
ne B. W. Luxdorph i sin dagbog notere »Besøg af Professor Kofod, hvis
kort over Kiøbenhavns Amt er ganske færdig«, og den 13. november
kunne kortet forelægges i selskabet.
Kongen bevilgede et beskedent beløb til dækning af nogle af udgifter
ne, men det blev ikke til flere kort. Under det fortsatte arbejde med op
målingen i Frederiksborg amt døde Peder Koefoed i Frederiksværk den
31. juli 1760.
Med kgl. reskript af 26. juni 1761 komden geografiske landmåling un
der direktion afVidenskabernes Selskab, der ansatte to landmålere,Tho
mas Bugge, som havde været medarbejder hos Peder Koefoed, og Peter
Wilster, samt nogle assistenter, bl.a. Niels Morville.
I selskabets møde den 6. december 1762 fremlagdes som et foreløbigt
resultat to konceptkort over »Amager og Avenuerne af Kiøbenhavn«,
hvorefter den egentlige opmåling kunne begynde i maj 1763.Detailmå
lingerne foretoges med målebord i forholdet 1:20.000, og resultaterne
blev »prøvet ved trigonometriske operationer«. Herefter blev måle
bordsbladene (konceptkortene) »reduceret« (formindsket) og sammen
sat til kort 1:80.000.
Med moderne sprogbrug (f.eks. »4 cm kort« om Geodætisk Instituts
kort i 1:25.000) kunne man kalde det reducerede kort for et »3 tommers
kort«, idet 3 decimaltommer på kortet svarede til 1 mil (12.000 alen) i
marken. En væsentlig del af de senere udgivne kort blev reduceret til
1:120.000, altså til »2 tommers kort«.
Inden de færdigtegnede kort kunne trykkes,måtte de stikkes i kobber.
Den ældste kobberplade er stukket efter et kort over »Egnen omkring
Kiøbenhavn ved Th. Bugge Aar 1766«. Kortet var dog i mål 1:60.000, og
»omegnen« nåede ikke helt ud til Sokkelunds herreds grænse. Kortet
blev dog ikke trykt den gang. Først i 1830 udgav Generalstaben et kort
over Københavns omegn i dette mål.
53