60 / 187
Ove Jørgensen
bium Occidentale (Vester Forstad), Suburbium Septentrionale (Nørre
Forstad) og Suburbium Orientale (Øster Forstad).19Forstæderne er med
deres danske navne (og eleverede bygninger) vist på Geddes kort 1761
og på Wessels kort 1766, men her dog uden navne.
En af borgmestrene i København, H. C.Hersleb, var øjensynlig ikke til
freds med, at man ikke på Videnskabernes Selskabs kort kunne se hele
stadens udstrækning. I hvert fald lod han i 1770 fremstille et nyt kort
over København »med omliggende Situationer. Tegnet efter beste Origi
naller«.
Kortet er uden nordpil. Den lodrette kortrand viser mod nord uden
korrektion for misvisningen. Kortet er farvelagt, således at bygninger er
lyserøde, vandarealer og nogle jorder er hvide, bl.a. Ryvangen, Brygger
vangen og Rådmandsvangen. Disse vange er opdelte i navngivne agre
og må have været dyrkede marker.Andre jorder er grønne, nogle kaldes
Koppel og må have været anvendt til kobbelbrug, dvs. afvekslende dyr
ket med korn og udlagt til græsning, medens Almindelig Fælled (nuv.
Fælledparken) uden afbrydelse har ligget hen somfælles græsning. Ikke
alle steder strækker kortet sig helt ud til stadens grænse.
Først i 1771 blev der eftermagistratens ordre tegnet et egentligt matri
kulært kort i 1:4.000 over Kiøbenhavns Jorder og Grunde uden for Sta
den. Her var lige som på Herslebs kort angivet navnene på de enkelte
jorder, og her kunne man følge grænsen mellem stadens jorder og de
omgivende landsbyers jorder i Sokkelunds herred.
På det gengivne udsnit af kortet omkring Vesterbrogade er på stræk
ningen nærmest Vester Port vist vejens udformning efter Marmillods
plan, og man ser broen over Rosenåen ud for Skt. Jørgens Sø. I øverste
venstre hjørne ses afgrænsningen ved Sorte Hest af den ny landevej til
Roskilde.
Kortet omfatter kun sjællandssiden. PåAmager dannede Stadsgraven
grænse, og uden forAmager port komman straks til de jorder, somhørte
under landsbyerne Sundbyøster og Sundbyvester. De lave arealer langs
stranden lå hen som græsningsarealer, som senere kaldtes Christians-
havns Fælled og Amager Fælled.
Såvel Resens somHoffmanns og Pontoppidans kort over København
er karakteristiske ved, at de afsluttes med fæstningsværkerne, og ingen
af korttegnerne har interesset sig for, hvad der lå uden for byen, men nu
kunne Videnskabernes Selskab på sine kort vise, hvordan man kom til
København.
58