337 / 438
317
Midler for at styre dem. Den moralske Indflydelse, Sager
taler om, tror han slet ikke paa, og da lian ved, at ingen
Lærer kan udholde dette uophørlige Arbejde fra 6 Morgen
til 9 1/2 Aften, foretrækker han en gift Opsynsmand, da lians
Kone eller voksne Børn i Sygdomstilfælde kan besørge hans
Forretninger. Men da det ikke kunde blive anderledes, tak
kede han Direktionen for den Støtte, den vilde give ham, men
erklærede, at han ikke godvillig vilde give Afkald paa nogen
af sine Rettigheder. Han troede dog ikke, at de nuværende
Lærere, der var retskafne Folk, vilde gøre ham flere Bryde
rier end dem, han alt havde, eller gøre Indgreb i hans For
retninger.
Sager havde til Inspektør foreslaaet en ung Lærer, cand.
phil. Eibe, der i den korte Tid, han havde været ved Op
fostringshuset, havde gjort sig fordelagtig bemærket. Sager
roser ham for hans blide Karakter og fremhæver, at hans
hele Væsen bærer Præg af den gode Indflydelse, hans huma
nistiske Dannelse har haft paa ham ; desuden udmærker han sig
ved Samvittighedsfuldhed og Præcision i sine Forretninger.
Hans ældre Kollega, Lærer Mortensen, der havde været
mange Aar paa Stiftelsen og tillige var Kantor ved alm.
Hospitals Kirke, følte sig noget tilsidesat og foreslog, at han
og Eibe skiftedes til at have Inspektion, saaledes som det var
sket i gamle Dage. Men da Sager stadig holdt paa sit, fordi
han mente, at Enheden vilde lide, hvis der var flere Inspek-.
tører, blev det, som lian ønskede det, foreløbig for en Tid af
to Aar, og tillige blev den i en tidligere Forbindelse omtalte
Gymnastiklærer Holmsted, der havde haft Opsyn med Dren
gene, siden Thomsen gik af, beskikket til at være ham be
hjælpelig, saa i Virkeligheden vedblev der at være en Opsyns
mand, indtil han trak sig tilbage fra dette Hverv, hvilket
skete i 1845, kort efter at Borch havde taget sin Afsked.
Den Blidhed, Sager havde talt om, var just ikke Holrn-
steds fornemste Egenskab; da der saaledes en Søndag Aften
kom syv gamle Elever, der støjede om i Stuen, hvor Drengene
skulde til at synge deres Aftensang, med Hatte paa og Cigarer
i Munden, vilde de ikke paa hans Opfordring tage Hatten af,
fordi det ikke havde været Skik før, hvorfor han fjernede dem