![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0338.jpg)
318
paa en Maade, der ikke kan kaldes blid; men Eibe roser
ham meget for hans praktiske Talent og militære Sans for
Orden.
Da den ny Ordning havde varet et Aar, indgiver Eibe
en Beretning
0111
sin Virksomhed i den forløbne Tid: Han
forefandt Mangel paa Aabenhed, Sanddruhed og Ordenssans,
og Børnenes Væsen og Karakter var ofte i høj Grad usleben.
Det er disse uheldige Egenskaber, han har søgt at modarbejde,
idet han har bestræbt sig for at vænne dem til Høflighed og
Forekommenhed og at indføre mindre voldsomme Lege, samt
ved at vise dem gode Billeder og læse højt for dem om Af
tenen, f. Eks. af Ingemanns Bomaner.
Borch føjer til denne Bedegørelse nogle Bemærkninger,
der viser en smuk Besignation. Han kunde ikke nægte, at
de fleste af de Fejl, Eibe har anført, har været til Stede i
hans lange Embedstid; han har søgt at bekæmpe dem, men
det er ikke lykkedes ham helt at faa dem udryddet. Han
erkender Eibes Fortjenester og tvivler ikke om, at det efter-
haanden vil lykkes ham at forbedre Tonen.
Forstanderen var nu en Mand, der var højt oppe i Halv
fjerdserne; der var kommet noget patriarkalsk over ham, og i
flere Aar var „Bidder Borch“ bleven omtalt som den „ærvær
dige Olding“ ; hans Ungdoms Fyrighed og Manddoms Kraft
var bleven afløst af Alderdommens rolige Taalsomhed over
for Krænkelser og Overbærenhed med andres Svagheder, da
han i de mange Aar havde erfaret, at „Menneskene ikke ere
saa gode, som de burde være“ . Den gamle Mand var høj
agtet af mange Hundrede Opfostringshuselever, blandt hvilke
der nu fandtes Mænd med graa Haar. Han fik et sjnukt
Vidnesbyrd derom, da han i Marts 1844 højtideligholdt den
50de Aarsdag for sin Ansættelse ved Opfostringshuset.
Efter at Overpræsident Kjerulf om Morgenen havde med
delt ham, at han var bleven udnævnt til
Kancellira.ad,kom
der en Deputation af tidligere Elever, der overleverede ham
100 Bd., hvormed fulgte følgende Adresse:
H r . F o r s t a n d e r
R .
B o r c h !
E t h a lv t H u n d re d e A a r ere n u hen-
ru n d n e , siden D e , v o r elskede og agtede L æ re r og L e d e r , begyndte
D ere s m øjsom m elige D agvæ rk,# og d erfo r anse v i u n d e rteg n ed e det for