33 / 163
2 6
36.
Och effterdi vognmendene skulde
selfoppebere deris
løn af menigheden for heste-, øxen-, komøg och anden v-rensell,
som till forne antegnet er, da skulle de altid hafue deris vogne
tilrede, huor och naar sligt af gaarde paa gaderne udberis och
det strax bort føre, at der af iche stanch och ond lugt skall for-
aarsagis, vnder straf effter privilegierne.
37. Iche heller skall det møg, som udagis af byen, maa
aflessis eller leggis anden steds, end som øffrigheden lader fore
vise, huo her imod giør, bøde 2 # saa offte det skeer.
38.Item det gandske vognmands laug
skulde uden all for
sømmelse
holde gode och visse ordning, om (Gud forbiude)
nogen hastig ildebrand optendis, at deris oldermand da maa vide
at hafue tilrede it gott par heste, som kand føre byens vand-
spøyte och age fyr hager och styer did hen, som ilden optendis,
saa och andre med vogne och sluffer selff till mindt(?) at føre
vand udi tønder oc ballier at sluche med; huilke sig udi saa-
danne ilds farlighed erligen och fligteligen forholder och først
kommer till ilden med vand udi kar, tønder eller balger, den
skall for sit første læs foræris 1 dir., der nest den anden med
sit første les 3 $, den 3die 2 #, siden skulle de fremdeelis b e
talis efter som de hafuer agett och hafft v-mage till, men befindes
oldermanden, hossidderne eller laugs brødre udi saadan ildfare
forsømmelig eller v-uillig, den skall iche vide sin egen brøde,
oc till vidnisbiurd eller vished udi saadan handell skall older
manden udi laugs bogen huert aar lade fortegne den mands nafn,
som tilfalder vandspøyten at føre, saa veil som och deris nafne,
der ere till ordnede udi slig ilds nød at styre oc regiere, paa det
intet her imod forsømmis skall.
39. Om desse forskrefne och alle andre vognmends anlig
gende, erinder, deris suende, drenge, eche oc agen, saa wel som
oc deris vangs jorder og enge anliggendis, maa dennem vere
forundt fire tider om aaret at komme till sammen, den første
søndag udi fastelaffns vge, den anden om pindzedags tider, den
tredie St. Hans dag mitsommer, den fierde neste søndag effter
Michaelis, alle paa fastende stefne oc for uden all drich och
giestebiudelse, vnder huer deris 40 //’s fortabelse, och udi disse
fire tider skall alle brøderne denne deris laugs ordning offentlig
forelesis, paa det ingen af dennem skulde sig undskylde, at de
iche vidste huad den i alle pungter indeholder.
40. Disligeste efter som byfogeden och byskriffueren for
medelst trei jorder dennem er forundt udi vognmands vang till
forne hafuer søgt adellstefne med vognmendene, da skulle de och
sligt fremdelis effterkomme oc med en aff raadmendene paa de
tider tilhielpe oldermanden [oc] staldbrødrene till endskab med
huis stridige och v-rigtige sager iblant dennem kand indfalde.