34 / 163
27
41. Skulde vognmendene ingen hemmelig bebindelse hafue
imellem dennem sielffuer emod byens rett eller disse forskrefne
artichle, vnder straff efter privilegierne, och der som de iche holde
och efterkomme huis foreskrefuit staar och som dennem ellers
med skich och billighed paaleggis, skulle de deris frihed for
brudt hafue.
42. Disligeste efter som en part aff vognmendene, saa veli
som deris tienere, hafuer dennem vnderstaaet at tage v-billig vogn
leye for [de] hafuer aget
och wel dobbelt mere end de kunde
fortiene, da haffuer vi der hos dennem enskrifftlig roide offuer
gifuit, huad de maa hafue till vogn leye for huis de her i byen
och inden byes frihed agendis worder, huor af en gien part udi
deris laugs huus, en anden paa Raadhuuset och den tredie paa
en bequem plads ved Stranden, efter tidsens leylighed opslaais
eller ophengis skall, huilchen vi ville haffue oss och voris effter-
kommere med høybemelte Kong. May. naadigste tilladelse for
beholden at forandre efter som tiden och leyligheden kand for-
aarsagis och byen samt menigheden med vognmendene kand
lideligt och billigt eragtis.
43. Item alle brøder, som forbrydes oc udgifuis i vogn
mands laug, skall vddeelis och beskichis till alle parter, som er
en deel der af oldermanden och hans hossiddere, som sager for
hører, resten till fattige encher och faderløse børn och husarme,
som embedet vedkommer, vdgifuis och vere forfalden, efftersom
høybemelte naadigste forordning i det andet capitell indeholder
och som foreskrefuit staar, dog Kong. May., byens sager foruden
disse forskrefne artichle v-forkrenchet. Thill vidnisbiurd hafuer
vi ladet trøche voris stads secret hengendis her neden fore.“
Det er naturligt, at denne Vognmændenes 3die Skraa, der
udgaar saa kort Tid efter den tidligere, i mangt og meget maa
være denne lig, men dog fremtræder den saavel i Form som i
Indhold med saa mange betydende Forskjelligheder, at man har
fundet det rigtigt at aftrykke den helt.
Den indledende Skrivelse fra Vognmændene til Magistraten
giver saaledes den interessante Oplysning, at der dengang existe-
rede et Sandagerlaug bestaaende af 40 Medlemmer. Naar det
tages i Betragtning, at der 1610 kun var 16 saadanne, betegner
dette en ret kraftig Udvikling af Vognmandsnæringen. Hvis
Vognmændene af det store Laug nogenlunde har holdt Skridt
med Sandagernes Tiltagen, kan man rolig gaa ud fra, at der
omkring det Herrens Aar 1620 har været mindst 100 Vognmænd