VognmændenesLaugForeninger

quarter och stræder de møgh och vrensel wdføre . . .

— og

i Kgl. Forordn ing af 5. Maj

1647

om Gadernes Renlighed gjen-

tages Paabudet om de smaa Vognmænds (Sandagernes) Pligt til

Deltagelse i Dagrenovationens Bortkjørsel sammen med Vogn-

mændene af det store Laug. De store Vogne betales med 10

og de smaa Vogne med 5 Skilling pr. Læs. De Vognmænd, der

ikke mødte, skulde give 3 $ i Bøde eller straffes med Raadstue-

kjælderen, den spanske Tønde eller Halsjærnet; skete Forsøm

melsen fjerde Gang, blev Vedkommende udvist af Lauget.

Efter det der hidtil er oplyst, tager Autoriteterne altsaa Sand-

agerne med i Beregningen, naar der udstedes Befalinger om

Gadernes Renselse, men de ønske aabenbart ikke at komme i

direkte Rapport til disse Fribytter-Vognmænd, idet de stadig over

lade denne Fornøjelse til det store Laug. Man kan vel nok gaa

ud fra, at det for sidstnævnte har været en maaske nødvendig

men blandet Glæde.

d a g r e n o v a t i o n e n .

Gjennem de svundne Tiders Skraaer, Magistratspaabud og

kongelige Befalinger gaar som en rød Traad Vognmændenes Fo r

pligtelse til mod en fast Betaling at besørge Dagrenovationens

Bortkjørsel. De idelig gjentagne Paabud ere paa den ene Side

fulde af Bebrejdelser mod Vognmændene for deres mangelfulde

Opfyldelse af disse Forpligtelser og paa den anden Side stærkt

revsende og irettesættende overfor Borgernes Forsømmelighed.

Stadig klages der over, at disse bortkaste den værste Urenlighed

udenfor deres Huse paa Gader og Stræder og op ad Voldene —

Vognmændene vilde ikke modtage Snavset, og Striden var stan

dende —

At denne Side af Vognmandsnæringen ogsaa langt hen i

den følgende Tid kommer til at indtage en betydelig Plads af

Standens Historie er ret naturligt. Dagrenovationen udgjorde nem

lig dengang en meget væsentlig Del af Vognmændenes Forret

ninger, i alt Fald indenfor Voldene. Kjørsel for Private dér var uden

større Betydning, idet saa godt som alle Velstaaende, Handels