35 / 163
28
i Kjøbenhavn, hvilket i Forhold til Byens daværende Størrelse
maa siges at være et stort Antal.
Med Hensyn til selve Laugsbestyrelsen er der foregaaet den
Forandring, at Oldermanden fremtidig kun fungerer et Aar, og
at Hossidderne ikke forblive mere end 2 Aar i deres Stilling.
Magistraten har formentlig tilstræbt ved denne skiftende Sam
mensætning af Laugets Øverste at faa Haand i Hanke med Vogn-
mændenes Udførelse af deres Pligter. Samtidig gives der Paalæg
om Ansættelse af en fast
Laugsskriver
til fornøden Regnskabs Be
sørgelse, Bogholderi og Affattelse af Mandtaller over Medlemmerne.
Dagrenovationens Ordning faar en fastere og klarere Form,
og det tidligere Forbud imod at have mere end 2 Sæt Kjøretøjer
ses ikke at være gjentaget.
I Tidernes Begyndelse var det som foran anført Vognmæn-
dene selv, der egenmægtigt raadede over, hvem de vilde have
ind i Lauget. Ved Skraa Nr. 2 af 1610 maatte de tage Magi
straten med paa Raad, og nu ved Skraaen af 1622 synes O p
tagelsesretten fuldstændig at være gledet over i dennes Haand.
Som man ser smuldrer det oprindelige Laugs-Selvstyre bort fra
Tid til anden. Udviklingen er naturligvis i Samklang med, hvad
der er foregaaet i andre næringsdrivende Klasser, og iøvrigt et
F ingerpeg henimod Revolutionen ved Aarhundredets Midte: den
enevældige Kongemagts Indførelse og overalt indgribende Haand,
støttende sig paa de kommunale Autoriteters Omsorg for deres
Bys Ve og Vel.
Skraaen indeholder intet til Vejledning af, hvordan Forholdet
har været mellem det gamle Vognmandslaug og Sandagerne, idet
disse ikke direkte omtales her. Det er dog utvivlsomt dem, der
er ment, naar det paabydes, at de Vognmænd, som „uden po r
ten i forstederne sig hafuer nedersat oc daglig sig formerer . . .
. . . skulle incorpor-eris och stillis udi samfund med forskrefne
gemene vognmend och lade sig fordeele udi qvarteer med den-
nem, gader och streder reene at holde . . .“
I
en senere Kundgjørelse af
¡624
fra Magistraten om Gader
nes Renholdelse „er saa forordnet, at wognmendene aff det store
laug skulde efter dieris beseglede laugs artickle haffue till dennem
alle de smaa wogenmend, som ellers kaldes sandaggere, och
skiffte byens stræder imellem dennem foruden wild och forskriffue
baade de store och smaa wogenmend huer ved sit naffn, aff huad