VognmændenesLaugForeninger

folk og Næringsdrivende, som skulde benytte saadan, i Reglen

selv holdt Heste og Vogne og dertil hørende Betjening. —

Hyrevognevæsenet

er endnu kun i sin Vorden, og Fragt af Pe r

soner og Gods til og fra Provinserne, hvilket ganske vist lang

Tid tilbage har spillet en stor Rolle, finder først sin faste O rd

ning henimod Slutningen af det 17de Aarhundrede. Det er fra

første Færd og indtil langt ind i nævnte Aarhundrede saaledes,

at den kjøbenhavnske Vognmandsstands Historie paa det nøjeste

er knyttet til Historien om, hvordan man dengang holdt Gader

og Stræder rene. For Nutidens Øjne kan det maaske synes

noget smaat, men set gjennem Datidens Briller var det en stor

Opgave — Kjøbenhavn dengang lignede ikke Staden af 1901.

De faa Hovedgader vare flotte, naar de fremtraadte saa brede

som nuværende Østergade. Fortovene betragtedes som privat

Ejendom og vare opfyldte af Bislage og Kjældernedgange, Kjøre-

banen ujævn med toppede Sten og til Siderne flankeret af store

aabne Rendestene, der flød med „alskens urensell“ ligefra Gule-

rodstoppe og ned til det, der var værre, ja til det allerværste. —

Og saa Sidegaderne: „Stræderne og Gangen e “, hvor af Byen

hovedsagelig var opfyldt. De var som Regel siettere end n u

værende „Smedens G a n g “. Kom saa Regnskyl paa, blev der for

Alvor Fest, thi Kloaker i moderne Forstand existerede ikke. Det

som naturligt Fald og Afløb ikke kunde drive ud i Stranden, blev

liggende og stank i Gaderne. Pest og alskens Syge kom som

naturlige Følgesvende. Kongen skændte paa Magistrat, Borger

skab og Vognmænd. Galt var det og galt blev det, og det aller-

galeste var dengang som nu, at det altid skortede paa de for

nødne Kontanter til Tingenes Forbedring.

Omkring

1660

udstedes Forordning efter Forordning med

Henblik paa en bedre Ordning end hidtil af Dagrenovations-

spørgsmaalet. Det ældgamle System med Gadernes Fordeling

mellem Vognmænd og Sandagere søger man at komme bort fra,

idet man fra

1661

overdrager en General-Renovationsdirektør at

besørge det hele. Direktøren, der hed Johan Esmit, skulde holde

24 Heste og 24 lukkede Vogne eller Kærrer med 24 Personer

til at betjene disse. Den nye Ordning virkede imidlertid ikke

tilfredsstillende. Direktøren klagede over ikke at kunne erholde

sin Betaling i rette Tid. (der var paalagt Borgerne en Afgift af

6 ¡3 halvaarlig pr. Fag Hus), og Autoriteterne erklærede, at Gaderne