56 / 163
maatte da nøjes med et aarligt Vederlag af 16000 Rdl. Fejé^
skarnet skulde efter en foreløbig Bestemmelse være sammenfejet
i Bunker, om Sommeren hver Morgen Kl. 7 og om Vinteren Kl.
9, men dette viste sig at være upraktisk, og der udkom da en
trykt Tabel, som fastsatte Fristen efter Aarstiderne for hver Gade,
og Vognmændene fik 3 Timer til Bortførselen.
Skjønt Dag renovationsspørgsmaalet ogsaa i Fremtiden gav
Anledning til Klage, er man dog enig om, at der under den
Struenseeske Regjeringstid var indtraadt en væsentlig Forbed ring
med Hensyn til Renholdelsen. Hertil bidrog naturligvis foruden
de ovennævnte fornuftige Bestemmelser tillige de gode Resultater,
man i denne og den nærmest foregaaende T idsperiode var naaet
til i Retning af Brolægningens Forbedring.
Forøvrigt havde Vognmand slauget i
1771
en Affaire med
førnævnte navnkundige Geheime-Kabinetsminister. De fik nemlig
at vide, at Vognmandsmarken, som de fra Arilds Tid havde b e
siddet for en ringe aarlig Recognition til Byen, skulde til Auk
tion og ansøgte derfor Ministeren om „ved medlidende Forestilling
at bevæge Hs. Majestæt til allernaadigst Beskjærmelse mod aldeles
Ru in“, men trods gjentagen Henvendelse til hans „grevelige Ex
cellences høje, vise og retfærdige P ro tek tion“ udrettedes dog Intet
ad den Vej, idet Struensee erklærede det Hele for en privat Sag
mellem Magistraten og Vognmændene.
1779
etableredes en ny Losseplads paa Nørrefælled (hvor
nuværende Møllegade og Guldbergsgade er beliggende), medens
en Del af Dagrenovationen kjørtes til den nedlagte Natrenova
tionsplads bag Vor Frelsers Kirke, for at „Stedet des hurtigere
kunde blive fast og b ru g b a r “.
Den store Ildebrand i
1795
bevirkede, at Vognmandslauget
paa Grund af de Masser af Murbrokker og Grus, der skulde
føres bort fra Brandtomterne, ikke var i Stand til at besørge Dag
renovationen nogenlunde tilfredsstillende. Der blev vel bevilget
Kontrahenterne et Tillæg til Betalingen, men det hjalp kun lidt,
og Gaderenovationskjørselen besørgedes snart af det store og
snart af det lille Vognmandslaug. I det Hele taget har nok Snav
set aldrig ligget saa tæt paa Kjøbenhavns Gader som i
1796,
hvor Fremmede, naar de kom til Byen, ikke vilde tro, at Gaderne
vare brolagte. Først da den berømte P. A. Heiberg havde for