57 / 163
50
fattet en b idende „Skidtvise“, lykkedes det at faa mere O rden i
T ingene.
Omkring Aaret
1800
synes endelig efter saa mange Sorgens
Aar Dagrenova tion sspø rg sma a let at være gledet over i mere rolige
Former. Men naar man ser tilbage gjennem de to tre svundne
Aarhundreder, hvor mange graa Haar har det Spørgsmaal da
ikke skaffet det gamle Kjøbenhavns Vognmænd .
Kyrekuskene og deres Stridigheder med det
gamle Yognmandslaug m. m.
Som vi har set, var det særlig i Tiden nærmest før og efter
Aaret
1700,
at de store Brydninger mellem Vognmænd og Autori
teter paa Dagrenovationens Om raade fandt Sted, men nævnte
Aar blev ogsaa paa anden Maade en Mærkepæl i Vo g nm a n d s
standen s Udvikling, idet Kongen den 3. April befaler Magistraten
at afgive Be tænkning over, hvorledes det bedst kunde indrettes
med Hyrevogne, saaledes at Vognmændene „fremdeles kunde
blive ved M a g t“. Pa abude t, der danner Indledningen til det
tredie Vognmand slaug :
Hyrekuskelauget,
er saalydende:
„F. 4. Vor bevaagenhed tilforn. Hvad vognmændene her
i voris etc. Kiøbenhafn for os allerunderdanigst haver ladet a n
drage oc sig beklage anga a ende deris slette næring, som dog
dennem i een oc anden maade skal blive betagen, kand j af
hosfølgende copie af deris derom etc. supplication udførligen see
oc fornemme. Thi er voris etc., at j med forderligste til os in d
giver eders allerunderdanigste betenkende, hvorleedis j formeener,
at hyre-kudskene her i staden best kunde indrettes, at v o g n
mændene kunde ved magt blive. Dermed etc. Hafniæ den 3
aprilis anno 1700.“
Skade, at Vognmændenes ovenomtalte allerunderdanigste
Klageskrift, der har været Anledningen til Paabude t, ikke er o p
bevaret, thi det vilde sikkert have givet et godt Billede af de
Kampe og Rivninger, der forud imellem Stadens Vognmænd har
fundet Sted. Men saa meget kan man i hvert Fald nok forstaa,