59 / 163
52
blixerne og den italienske Opera. Men Jeronimu s og Magdelone,
de havde nu deres egne Tanker. De faa Gange i deres Liv, de
havde benyttet Lejevogn, var til at tælle, og da var det u om
gængeligt, naar de højtideligen vare budne til Bryllupsfærd, Barsel
gilde eller Ligbegængelse. Hvor sligt indtraf, gav de deres Vogn
mand Besked Dage, ja Uger tilforn, saa denne paa rette Klokkeslet
og Tid kund e have Stadskaro ssen parat. Vognmanden mødte saa
selv eller ved sin fornemste Karl, pud se t og i Stadsklæder —
men ellers, naar de saa mangen god G ang skulde begive sig til
et eller andet „got folkes lav“, maatte de tage Apostelenes
Heste og med Lygten i Haand vandre hen over de ujævne
Sten, hvor nu fornylig Leander og Leonora susede forbi i de
nye H y r e k a r o s s e r
Og Vognmændene — de gode gamle
Vognmænd — har sikkert været i god Forstaaelse med Jeronimus
og Magdelone og skjænket saavel Jean de F rancerne som deres
Damer og i Særdeleshed Hyrekuskene og hvad dertil hørte, et
ærligt Had.
Den ovenfor omhand lede af Kongen i Aaret 1700 ønskede
Be tænkning om Hyrevognevæsenets fremtidige O rdn ing har Mag i
straten nu ikke været særlig hurtig til at fremkomme med, og
den 3. Marts
1705
faar Politimesteren, Ole Rømer Befaling til at
tage sig af Sagen, idet der bl. a. pa alægges ham at haandhæve
Vognmand slauge ts gamle Rettigheder.
Skrivelsen slutter med
følgende: „For det øvrige maa vognmand s lauget have frihed,
sig hyrre kudske at tillegge og lige saa vel som andre b r u g e .“
Hyrekuskene har imidlertid ikke ligget paa den lade Side,
og som et Modtræk til Vognmand slaugets føromtalte Klage a n
d rog de eng ang i sidstnævnte Aar resolut om at blive o rg an i
serede i et selvstændigt Lang, idet de bl. a. udtale: „en Del af
os har for ungefær 18 Aar siden givet Anfang med at indrette
Hyrekareter og derudi anlagt, hvad vi forhen ved Sved og Ar
bejde have fortjent.“ Allerede samme Aars 16. Ok tobe r bevilges
And ragendet ved efterstaaende Kgl. Skrivelse til „De deputerede
udj politie re tten “ :
„F. 4. Vor synderlig gunst tilforn. Vi give eder hermed
allernaadigst tilkiende, at vi effter hyre kudskene udj voris etc.
Kiøbenhavn deris allerunderdanigste an søgn ing allernaadigst haver
bevilget, at de maa nyde og have et laug paa tredeve personer,
hver at holde tu lugte vogne og tu heste til hver vogn alleene,