Socialdemokratiet voksede fra Aar til Aar i An
ta l og Indflydelse.
In te t sæ rp rægede dog de aandelige S trøm
n inge r i Hovedstaden som den Bevægelse, Georg
B randes vakte. H jem komm en fra Udlandel;,
stæ rk p aav irke t af de sto re Begivenheder i
F ran k rig og hypno tise re t af F ran skmæ ndenes
Syn p aa L ite ra tu r og Kunst, ho ld t h an p aa U n i
versitetet en Række Fo red rag , hvo r h an angreb
alle de Fo restillinge r, hvo rp aa Livet fø rtes h e r
hjemme.
B randes kald te disse Fo red rag , som h an be
gyndte i E fte ra a re t 1871, »Hovedstrømninger i
den europæ iske L ite ra tu r i det n ittende Aarliun-
drede«, men h an fo rm ede dem som en F o rdøm
melsesdom over dansk L ite ra tu r. H an haanede
dens Barn lighed og Spagfærdighed. De no rd isk
germ anske Begreber om Ægteskab, Sædelighed
og Religion g jorde h an til G jenstand fo r en b i
dende Spot. H jem følelsen fo rk la rede h an som
avlet af Kakkelovnsvarme. H an bek jæmpede det
no rd isk nationale , k o rt sagt alt det, som G rund t
vig havde k jæm pet for.
Det v a r dog ikke G rund tv ig ianerne alene, d e r
følte sig op rø rte . B randes pietetsløse Angreb
p aa den L ite ra tu r og Ku ltur, m an den Gang le
vede paa, og hans rad ik a le F o rd ring : »Menne-
skeaandens Revoltering«, en Vending, h an havde
fra Ibsen, vakte, som n a tu rlig t er, en alm indelig
Fo rb itre lse og Bestyrtelse. Der blev en O pstan
delse som ald rig fø r i de konservative K redse
og i den k jøbenhavnske Presse. Sam fundso p