103 / 132
komm en til Orde, turde et tydeligt Dem enti
være paa sin Plads.«*)
Der kom selvfølgelig intet D em enti fra Bor
germester Marstrand, der var jo intet at d e
mentere.
D a v i underhaanden havde bragt i Erfa
ring, at T idspunktet for den af Magistraten u d
arbejdede Plans F rem læ ggelse i Borgerrepræ
sentationen var nært forestaaende, sendtes u n
der 6. September følgende Skrivelse fra For
en in gen s B estyrelse til Komm unalbestyrelsen:
T il K omm unalbestyrelsen!
R eguleringen af Vesterbros Passage og den
dermed i Forbindelse staaende G enopstilling
af Frihedsstøtten har alt læ nge været en Sag,
til h vis Afgørelse H ovedstadens Befolkning
med Forventning og Spæ nding ser hen. Det
vil ikke være ukendt for den højtærede Komm unalbestyrelse, at der blandt B yens Borgere
har raadet en stærk og udelt Stem ning for, at
der skulde skabes det smukkest m u lige ud af
en Omordning af det-nævnte Parti, og at d en ne Stemning har givet sig saa stærkt Udtryk,
at K omm unalbestyrelsen selv i sin T id fandt
det rettest at udskrive en Konkurrence om en
sam let B eb yggelsesp lan for det gam le Bane-
gaardsterræn og Frihedsstøttens Anbringelse,
en Konkurrence, der resulterede i det Fischer-
N ob el-R asm u ssen ’ske Projekt, der fra alle Sider ogsaa udenfor Domm erkom iteen frem
hæ vedes som et ualm ind elig vel gennem tænkt,
dygtigt og talentfuldt Arbejde.
Byens Borgere glæ dede sig over dette U d fald af en Konkurrence, der ganske vist m ed førte en Udgift af c. 15,000 Kr., et Beløb, der
dog i dette T ilfæ lde maatte siges at være vel
udgivet, naar h en ses til, at man her opnaaede
en h eld ig Ordning af det saare vigtige Spørgs-
maal om, hvorledes A d gangen fra den gam le
By til den n ye Centralbanegaard i Fremtiden
vild e blive, og til at Frihedsstøtten derved fik
en væ rdig og smuk Opstilling.
Da det derhos i den over Konkurrencen af
fattede Dom udtrykkelig b eton ed es, at d e t
m e d 1. P r æ m ie b e l ø n n e d e P r o je k t v a r
ø k o n o m i s k g e n n e m f ø r l i g , maatte det fo
rekomme enhver ind lysen d e, at Sagens L øsn in g ikke kunde og — hvis Konkurrencen da
overhovedet skulde betyde noget — ikke burde ske paa anden Maade end paa G rundlag
af bem eldte Projekt, bortset fra saadanne M odifikationer, som dets Udarbejdelse i Praksis
maatte gøre nødvendige.
Sagens senere U d vik ling har im idlertid ikke
bidraget til, at Borgerskabet med Fortrøstning
har kunnet im ødese den Afgørelse, som den
*) »Nationaltidende« for 16. Ju n i 1911. Vi skyl
der h er at gøre opm æ rksom paa, at m an paa dette
T idspunkt in tet vidste om , hvilke af D om m erko
m iteens M edlemm er det var, der havde frem sat
B etænkelighed m ed H en sy n til visse E nkeltheder
i P rojektet (jfr. Side 69, 2. Spalte nederst). F ø rst i
B orgerrepræ sentationens M øde den 25. S eptem ber
blev det officielt b ek en dt, at bl. a. B orgerm ester
M arstrand var m ellem dem , der i den om handlede
R etning havde taget A fstand fra Projektet.
96
højtærede K omm unalbestyrelse staar i Begreb
m ed at træffe, idet der i Magistratens 4de Af
d elin g lidt efter lidt har arbejdet sig en ufor-
staaelig m en stærk M odstand frem m od det
præm ierede Projekt, en Modstand, som for-
saavidt man overhovedet har hørt den b egrun
det, maa siges at være præget af U kynd igh ed
og M angel paa Evne til at bedømm e Sagen i
dens H elh ed ud fra et kunstnerisk og prak
tisk Synspunkt. Ja det forlød end ogsaa u im od sagt, at Magistraten var betænkt paa helt at
forlade det om h and led e Projekt og gaa tilbage
til det oprindelige Forslag, hvis fuldkom ne
M angel paa æstetisk Indhold Komm unalbe
styrelsen ved Udskrivningen af en Konkur
rence selv har indrømmet.
Efter de M eddelelser, der i de seneste Dage
er tilflydt D agspressen, syn es Rygtet om M agistratens T ilb agevend en til sit oprindelige
Forslag at have faaet i det m indste officiøs
Bekræ ftelse, og denne for B yens fremtidige
U d seend e saa vigtige S a g er b ek lageligvis der
ved traadt ind i en Fase, der u und gaaeligt maa
føre til et daarligt og uforsvarligt Resultat.
Det er en bekendt Sag, at Stadsarchitekten,
som her har gjort et dygtigt grundlæ ggende
Arbejde, og som f. Ex. tilrettelagde h ele Konkurrencen, nu ganske er skudt tilside, m edens
Opgavens Udførelse er lagt i helt andre H æ n der. Hvorfor er dette sket? Det er ligeled es
bekendt, at de tre talentfulde Mænd, som har
udført det præm ierede Projekt, og af hvilke de
to er Kunstnere, ikke alene intet har at gøre
m ed Udførelsen af Magistratens Projekt, m en
ikke en gang har haft L ejlighed til at gøre sig
bekendt m ed dette. Mon det virkelig kan forudsæ ttes, at B yens Borgere stiltiende vil finde
sig i, at den førnævnte Konkurrences A fhold else og Udfald paa denne Maade gøres gan ske illu sorisk , og det forholdsvis betyd elige
Beløb til dens A fhold else givet ud til ingen
Nytte. Da det foran gen givn e Rygte kom til B estyrelsens Kundskab, benyttede man L ejlig
hed en til i Maj—Ju n i-H æ ftet af det af Foren in gen udgivn e Tidsskrift »Forskønnelsen«
at fremsætte de Betragtninger, hvortil Sagen
paa dette T idspunkt gav Anledning, og man
skal derfor ikke her trætte m ed en G entagelse
af det paa nævnte Sted udviklede, m en in d skrænke sig til at h en vise til nævnte Hæfte,
af hvilket et Exemplar findes vedlagt.
H vad m an ved nærværende Skrivelse tilsigter, er at hen stille til den højtærede Kom m unalbestyrelse, at den foreliggende Sag g ø res til G enstand for en m eget indgaaende sa g k ynd ig Overvejelse, forinden A fgørelsen træffes. Men en saadan Overvejelse er ikke sagkyndig, naar den kunstneriske B istand holdes
ude. Vi kan selvfølgelig ikke foreskrive M agistraten, hvilke Kunstneres B istand den skal
benytte, m en Byens Borgere, paa hvis Vegne
vi taler, kan forlange, at den b e d s t e kunstneriske Bistand, der kan skaffes, benyttes.
Det kan derfor ikke tilstrækkeligt stærkt
læ gges K omm unalbestyrelsen og navn lig Borgerrepræsentationens M edlemm er paa Sinde,
hvad der staar päa Spil. Det m aa haves i Erindring, at m an her staar overfor det i en Bys
H istorie enestaaende og lykkelige T ilfæ lde, at
man under eet er i Stand til m ed Bekostnin