107 / 132
maatte der tages m eget stærke H en sy n til den
æstetiske V irkning og til U lem pen for om
boende saavelsom for færdende.
Dernæst burde der maaske indføres en tem
m elig høj Skat paa Lysreklamer. D enn e Skat
maatte i første L inie anvendes til at dække
Udgifterne ved K omm issionen, der havde Afgørelsen, Overskudet tilfaldt Kommunen.
K ommunekassen vilde paa denne Maade
kunne faa en ganske betyd elig Indtægt.
H vis man im idlertid lagde T ilsyn et i en ren
komm unal M yndigheds Haand, vild e R esul
tatet — som Forholdene nu engang er — dog
let blive det modsatte af, hvad jeg mener ø n skeligt: Af Interesse for Indtægten vild e man
fristes til at b egunstige Lysreklam en i Stedet
for at hæmm e den.
Sikkert maatte derforT ilsynet læ gges i H æ n derne paa en blandet K omm ission, der ikke
var um iddelbart afhængig af K omm unalbestyrelsen. D enn e burde være repræsenteret ved
n ogle af sine Embedsmænd, da der ved A n
bringelsen af Lysreklam en jo m aa tages saa-
vel bygn ingstekniske H en sy n som H en sy n til
Brandfare etc. Sam tidig burde de h ygiejn isk e
H en sy n være repræsenterede gennem et Læ
geelem ent og de æstetiske gennem Architekter
valgte f. Ex. af Akadem iet, Akadem isk Archi-
tektforen ing'og F orskønnelsesforeningen.
Men forinden der overhovedet kan blive
Tale om sligt, maa der jo danne sig en offentlig M ening, som kræver den her antydede
Indskrænkning i den frie Ret til A nvendelse
af Lysreklamer. Hvorvidt Betingelserne for en
saadan offentlig M ening er til Stede, vil jo
bedst vise sig ved en offentlig D isku ssion ;
maaske vil d isse L inier kunne fremkalde en
saadan. Det er forsaavidt paa Tide, som L ysreklamerne er stærkt i Færd med at brede sig.
En B egræ nsning af dem — om den skal lyk
kes — maa iværksættes i den nærmeste Frem
tid.
A
l e x
. F
o s s
.
GRØNTTORVET
I
en nær Fremtid skal det afgøres, om B lom ster- og Grønttorvet skal bevares for Kjø-
b enhavn og K jøbenhavns B efolkning paa den
centrale Plads, hvortil det i Øjeblikket er h en
lagt, eller om det skal forlægges til en af B yens Udkanter (ved Borups A llé), fjærnt fra
B yens Liv og Færdsel.
En saadan F lytning af nævnte Torv fra dets
nuvæ rende id eelle Plads vil — æstetisk set —
blive et føleligt Tab for B yen og dens Befolk
ning. Trangen til at live op i den daglige T ilvæ relse ved at smykke H jemm en e har været
en af de ikke m indst værdifulde B evægelser i
Nutiden, og enhver vil vide, hvorledes B lom ster og Grønt — en enkelt Blomst eller en
enkelt lille Plante — kan ly se op i selv den
trangeste Bolig. Der bør derfor gives den store
Befolkning saa let og saa b illig A dgang som
m uligt til at erhverve disse. Man kan ikke
forvente, at den travle Husm oder, der ej h e l
ler har Raad til at ofre m eget paa sit H jem s
U d sm ykn ing, vil søge ud den lange Vej til
Steder, der ligger borte fra det, hvor hun e l
lers gør sin e Indkøb.
M en desuden er Blomster- og Grønttorvet
blevet en D el af B y e n s Liv — noget for H o vedstaden karakteristisk — som man ikke bør
tilintetgøre. For m ange M ennesker er en Tur
langs Boulevarden og forbi selve Torvet den
daglige M orgenvandring — intetsteds i hele
Byen rører der sig et Liv som her, intetsteds
ses saa m ange Farver eller en saadan Rigdom
af Naturens forskellige Produkter.
Der er en Friskhed over dette Torv, som
maa glæde enhver. D en lette A d gang til her
og uden Købetvang at kunne se de m ange
forskellige Blomster og Planter vækker hos
m ange — ikke m indst Børnene — Interesser,
som de ikke før har haft. I saa H en seend e
tjener Blomster- og Grønttorvet som en perm anent U d stillin g af, hvad vi frembringer
paa dette Omraade — en U d stillin g , hvis
Skønhed og Fornøjelighed ogsaa har vakt
U d læ nd inges Opmærksomhed.
D e praktiske Mangler, der endnu kan hæfte
ved Torvets nuvæ rende Plads, vil formentlig kunne afhjæ lpes ved de foreslaaede U d videlser. Men hertil kommer, at d isse U d videlser vil tillad e, at P ladsen kan udstyres
saaled es, at Blomster- og Grønttorvet ogsaa
udenfor Torvetiden fremtræder i en mere tiltalende Skikkelse end nu. Vi ved, at flere af
vore Kunstnere har beskæ ftiget sig med P laner i denne Retning, og det vil i ganske sær
lig Grad være denne Forening en Glæde, om
den kunde yd e sit Bidrag til den kunstneriske L øsning af den interessante Opgave, som
her maatte komm e til at ligge for.
<D
Ethvert Medlem kan skaffe et nyt Medlem]
Send et 3 Øres Brevkort til Foreningens Kontor,
Aaboulevard 5, eller ring til Nora 1362 (9—11 Fm.).
UDGIVET AF FOREN INGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE
RED IGERET A F OTTO A SM U SSEN
TRYKT HO S N IE L SE N & LYDICHE (AXEL SIMM ELKIÆR)
100