Forskønnelsen

kaste K loakanlæ genes Plan til Frihedsstøttens

Placering, kan F orskønn elsesforeningen deri

kun se en A n tydning af, at Borgerne har v il

let hæ vde deres ubestridelige M edbestemm el

sesret i Sager, der vedrører B yens Udseende.

Saaledes staar altsaa Sagen i Øjeblikket, og

som T ingen e havde udviklet sig , var denne

L øsning for T iden vistnok den bedste. Thi

derved har man jo intet foregrebet, og naar

om nogle Aar den end elige Regulering af Vester

brogade skal finde Sted, vil man ad praktisk

Vej have indvundet de Erfaringer, man i Øje

blikket savner forat kunne bedømm e den frem

tidige Fæ rdselsmængde ved den n ye Banegaard.

LYSREKLAMER

ET er ikke nogen T ilfæ ld igh ed , at Reklam en har taget det elektriske Lys i sin

T jeneste. H vis det er Reklamens Opgave at

paatvinge én Erindringen om en Vare eller

et Navn, at hamre dette fast, saa at det ikke

glemm es, kan intet M iddel være bedre skikket end Lysreklamen, der uoph ørlig tændes

og slukkes. Ethvert andet Reklamem iddel:

uhyre Skilte paa Master langs Jernbanerne,

kraftige Farvereklamer paa Gavle, der paa

ub eh agelig Maade afbryder det naturlige Indtryk af en Sam ling Bygninger, store fritstaa-

ende Bogstaver paa Taget, alt er dog til en

vis Grad passivt, og det er n ogen lund e gør

ligt at skyde Indtrykket fra sig og udskille

det som overflødigt.

Med Lysreklam en er det anderledes. Den

tvinger Vandreren til at se og huske. Det er

muligt, at m angen københavnsk Skoledreng

ikke ved, hvilket Sprog der tales i Finland,

hvem der er Amerikanernes Nationalhelt, eller hvilken dansk Konge der erobrede E ngland, m en de vigtigste Whisky-Mærker kan

han utvivlsom t paa sin e Fingre, baade den,

som han skal forgive sin bedste Ven med, og

de andre lige til D. C. L.

Lysreklam en er saaled es efter sit Formaal

utvivlsom t en ideel Reklame. Kun saaledes

kan man forklare sig dens Vækst og de uhyre

Summer, som anvendes paa den. Thi billigt

er det ikke at holde en stor Lysreklam e gaa-

ende. Jeg gætter paa, at der i København,

hvor Lysreklamer dog anvendes nogen lund e

moderat, anvendes mere end et Hundrede

T u sin d Kroner aarlig derpaa, Penge, der var

en bedre A n vend else værdige. Og dette er jo

intet imod, hvad de store Verdensstæder op

viser. N ewY o rk ’s Broadway ved Aftentide v iser Lysreklamer i et u en deligt Perspektiv, alt

i stadig Bevæ gelse, slukkende, tændende, flim rende; det er en sand Valborgsnat, en Hexe-

sabbath. Jeg erindrer m in første Tanke ved

dette ejendomm elige Syn: H vis du var syg?

I den Grad paakalder den vold somm e Nerve-

paavirkning M odstandsevnen, at Tanken om

dens Svigten øjeblikkelig frembyder sig.

Spørges der nu om den æstetiske Virkning

af Lysreklamen, vil M eningerne maaske væ re delte. Jeg har i alt Fald i danske Blade

læ st Lovprisninger af de herlige Lysreklamer,

jeg tror i Berlins Leipzigerstrasse; F ølelsen af

at være i en Storby, i Liv og Færdsel, har jo

for m ange noget berusende. Men jeg tænker

m ig, at det dog kun er et Faatal, som ikke er

paa det rene med, at Rus er et, Skøn h ed svirkning noget andet, og at Lysreklam en i sin

b utale, paatrængende V irkning er en Fornærm else af den personlige Ret. Der er kun en

Gradsforskel m ellem Lysreklamen, der ubarm 

hjertigt og h en syn sløst paatvinger sig enhver,

og U n d ervisning ved Stokkeprygl. Det er sikkert ikke heller helt overflødigt i vor Tid at

hæmm e de nervenedbrydende Faktorer. Især

naar de er saa hjerteligt overflødige som L ysreklamer, der sam fundsmæ ssigt set kun b e

tyder bortkastede Værdier.

Hvorledes forholder det sig nu med Retten

til at anbringe Lysreklamer? Som Forholdene

er i København, findes der intet herom i Politivedtægten. Derimod maa den, der vil an 

bringe en Lysreklame, erhverve sig T illadelse

fra B ygn ingskomm ission en , forsaavidt Rekla

men anbringes paa Taget af Bygninger. Men

denne T illad else kan kun nægtes af b y g n in g stekniske H en syn . T illige er Lysreklamerne

underkastet de alm indelige Regler for elek

triske Ledninger, og fornøden T illadelse maa

derfor ogsaa erhverves fra B elysningsvæ sen et.

Men ved alt dette tænkes der jo ikke paa

Lysreklamernes Virkning paa de fjernere Om

givelser eller paa de M ennesker, der færdes i

Næ rheden. Jeg ved ikke, om der foreligger

T ilfæ lde, hvor Beboere har beklaget sig over

Lysreklamer, der sender Glimt paa Glimt ind

igennem Vinduet, men det er i alt Fald nærliggend e at tænke paa den U lempe, som det

maa være at have en Lysreklame til G enbo for et Opholdsværelse, et Soveværelse eller

et Sygeværelse. Der er noget naturligt i, at

ogsaa de, der er Genstand for Lysreklamens

Angreb, maa have et Ord med i Laget, at det

ikke kan antages at være en naturlig M enneskerettighed at opstille Lysreklamer for at

hamre uvedkomm ende og ligegyld ige Ord

ind i fredelige Forbipasserendes Erindring,

sam tidig med at deres Nervesystem ganske

unyttig trættes ved de ustandseligt fornyede

Angreb.

Fra et æstetisk som fra et hygiejn isk S yn spunkt syn es der m ig saaled es al m ulig Grund

til at læ gge Baand paa Lysreklamerne. H e n sigtsmæ ssigt kunde dette maaske ske ad toV eje:

Ved Bestemm elser i Politivedtægten, som

forbød Anbringelse af Lysreklamer beregnede

paa Fjernvirkning, medm indre T illad else dertil var erhvervet. Ved M eddelelse af T illadelse