ger, der er smaa i Samm en lign in g med, hvad
der kan vind es nu og i Fremtiden, at skabe
et nyt og m onum entalt Bycentrum , netop det,
hvoraf B yens Gæster faar det første Indtryk
af Hovedstaden. Gribes der ikke til n u , vil
Chancerne for stedse være spildte, eller kan
i hvert Fald kun tilbagevindes m ed uhyre B ekostninger. Som det vaade Ler i B illedhuggerens H aand kunde dette Parti af Fremtidens
K jøbenhavn formes, naar den rette kunstne
riske Indsigt her fik Lov at raade, og nødig
burde det komm e dertil, at det om Byens Sty-
selse skulde sig es, at den i 1911 viste den
samm e bek lagelige M angel paa Fremsyn, som
da man i sin Tid b ygged e G amm elholm s-
Kvarteret og Partiet omkring Søerne, to Kvar
terer, som h in e Tiders kunstneriske Uforstand
saa sørgelig og skamm elig har ødelagt.
Med dette for Øje bør der derfor ved Af
gørelsen af, hvorledes Vesterbros Passage og
tilliggend e Kvarterer skal reguleres, gaas varsom t til Værks, at ikke baade Nutiden og
Fremtiden skal kunne rejse moralsk Anklage
m od B yens komm unale Styrelse for letsind ig
Om gang med de æstetiske Værdier.
Komm unalbestyrelsen og de af Borgerska
bet valgte komm un ale T illidsmæ nd vil ikke
kunne skyde sig ind under, at de ikke har
haft noget Kendskab til Borgerskabets A n
skuelser om den foreliggende Sag, al den
Stund disse m ed al øn sk elig T yd eligh ed og
E nstemm ighed er kommet til Orde i Byens
Presse. Ogsaa nærværende Forening har i
Skrift og i Tale bestræbt sig for, m e n s T id
v a r, at fremhæve Sagens B etydning for B y
ens fremtidige Udseende.
Ingen er berettiget til i denne Foreningens
Bestræbelse at se andet end en ærlig, u tvetydig og højst betim elig T ilkendegivelse af
Borgernes Ønske om at se den foreliggende
Opgave løst paa en for H ovedstaden værdig
og forsvarlig Maade.
i Det er da vort H aab , at den højtærede
Komm unalbestyrelse og ikke m indst Borgerrepræsentationen, der jo i sin Tid viste sin
varme Interesse for og forstaaende Syn paa
Sagen ved at b evilge M idlerne til den oft-
nævnte Konkurrences A fholdelse, vil vide at
træffe en saadan Afgørelse, at Planerne om
at tilintetgøre det med fuld Ret af alle sag
kynd ige saa højt priste Projekt, derved ku ld
kastes.
Bestyrelsen for
Foreningen til H ovedstadens Forskønnelse.
(U nderskrifter.)
I Borgerrepræsentationens Møde d. 25. Sep
tember frem lagde Borgermester Marstrand der
efter som den sam lede Magistrats Forslag den
af Direktøren for Vej- og K loakanlægene u d
arbejdede Plan til Frihedsstøttens Opstilling
og Reguleringen af Vesterbros Passage, en
Plan der saaledes som befrygtet (men ventet)
fuldstæ ndig forlader det højst præm ierede Pro
jekts bærende Tanke.
Borgermesterens Udtalelser i nævnte Møde
samm enholdt med Domm erkom iteens Betænk
n in g giver Stof til adskillig Eftertanke, blandet
med virkelig Beundring for det diplomatiske
Snille, hvormed Borgermesteren fortolker, hvad
der egentlig har været samm e Betænknings
M ening. »Paa Grund af den elegante Udførel
se,« udtalte Borgermesteren, »og under H e n
syn til den omfattende og indgaaende B ehand
lin g af de m ange frugtbare Problemer, som
Projektet indeholdt, fandt Kom iteens M edlem
mer sig under H en sy n til, at en første Præ
m ie skulde uddeles, foranlediget til at tilstaa
dette Projekt den højeste Præmie.«
Det er jo unæ gteligt et splinternyt S yn s
punkt, ud fra hvilket D omm erkom iteens Be
tænkning her b elyses. Der er im idlertid ingen
sæ rlig Grund til at tillæ gge Borgermesterens
Fortolkningskunst videre Vægt, eftersom dens
Grundsyn aldrig har været Flertallets indenfor
Dommerkom iteen.
For alle dem, der ønsker, at der ved Regu
leringen af Vesterbros Passage skal tages det
størst m ulige H en sy n til det gam le Bondefri-
heds-M onum ent, var det en G læde at se, hvor
forstaaende baade Stadsarchitekten og Stads
ingeniøren havde udarbejdet deres respektive
Forslag m ed forstandig og loyal H en syntagen
til det højst præm ierede Projekt, efter hvilket
netop Frihedsstøttens Opstilling vil blive den
bedst m ulige for de g a a e n d e , m edens efter
K loakdirektørens Plan Støtten kun vil blive et
point-de-vue for K ø r e b a n e n , paa hvilken
Fodgængerne vil faa nok at gøre med at vare
Liv og Lemmer, til at de ogsaa kan tænke paa
at se efter Frihedsstøtten.
D enn e forstandige og selvforstaaelige Vare
tagen af Interesser udover de rent trafikale har
im idlertid vakt Borgermester Marstrands M is
hag i en saadan Grad, at han fandt sig for
anlediget til i m eget skarpe Udtryk at dadle
Stadsarchitekten, hvis i Sagen begærede Er
klæ ring han særdeles smagfuldt, men adskil
ligt m indre træffende betegnede som »den
Kunstnervigtighed, der var saa van skelig at
tum le, naar den kom i Embede«. I Borger
repræsentationens Møde den 4. Oktober skær
pede han yderligere disse Udtalelser ved at
betegne den paagæ ldende Embedsm ands Skri
v else som »ubehøvlet«.
At Borgermester Marstrand sam tidig gav
Luft for sine Følelser overfor nærværende For
ening, forbavser i denne Samm enhæng m indre,
naar man ved, hvorledes han ser paa de Insti
tutioner, der her hjemm e har det brydsomme
Slid at varetage de kunstneriske Interesser.
D enne Opfattelse af F orskønnelsesforenin
gens V irksomhed staar utvivlsom t i den nøje
ste Forbindelse med Borgermesterens h ele Syn
paa alle kunstneriske Anliggender, og som ad
skillige Gange, hvor Borgermesteren har maat-
97