83 / 132
lands H ovedstad F ølelsen af, at h er er spark et for
h aardt til Idyllen til B edste for S torstadsæ rgerrig
heden, og det forekom m er en strax underligt og
bagvendt, at m an ved B yens Om kalfatring saa g an
ske h ar foragtet de naturlige foreliggende B etingel
ser, at f. Ex. A aen, der ved O ptagelse i Byens P lan
kunde give A nledning til sæ rlig S kønhed, er blevet
sat helt ud af Spillet og n u n æ rm est syn es en Gène.
D er er en dogsaa Tale om at dække den til af H en
syn til S torstadstrafiken.
Storstadsæ rgerrigheden er i det h ele taget en M o-
loch, som fortæ rer m egen uskyldig S kønhed i sit
hule Gab uden al Tid at give V aluta for O frene.
Ved Byens U dvidelse er m an ikke faret videre
v arsom t frem overfor S k ø n hedsm ulig hedern e; nu
da den gam le By er ved at blive m oderniseret, gæ l
der det at vogte, hvad vi h ar af E jendomm elighed.
D erfor er det ingen Skade til at væ re klar over,
hvad den gam le By skylder sin m aleriske S kønhed,
og h vo r d en ne findes.
D en m aleriske S kønhed er som sagt ikke b un det
til N aturom g iv elserne; m an finder m aleriske Byer i
B randenburgs S and som i Tyrols A lper. — D et m a
leriske er lige saa lidt b u n d et til A rchitekturen alene.
Gid den var det!
K øbenhavn h ører jo til de Byer, som for en M en
n eskealder eller læ ngere tilbage skiftede H am , »da
de sløjfede Voldene«.
Vi er sikkert n ok n u paa det rene med, hvilken
S kønhed Byen den G ang satte til. I vore Dage er
der jo et vist Svæ rm eri oppe for Billeder og M in
der fra det rigtige gam le K ongens K øbenhavn.
M en hvis det kunde tæ nkes, at vi havde V oldene
eller dog det m este af dem liggende en d nu som
sko nn e F ortidsm inder paa Skæ llet m ellem den nye
og gam le By, m on v i da vilde holde fastere paa
dem , end vore Foræ ldre gjorde det?
Jeg tror ikke. T iderne har ikke forandret sig saa
stæ rkt siden da. K øb enh av ns S to rstad sstræ ben er
stadigt det P unkt, h v o r vor Forfæ ngelighed kildres
og al P ietet h orer o p; og B evidstheden om Byens
m aleriske S kønhed er saa lidt indgroet h os os, at
K obenhavnerne næ ppe kan tæ nke sig det Tilfælde,
h vo r der kræ vedes Offer af S t o r s t a d e n til F ordel
for den m a l e r i s k e B y s E xistens.
76
N u trø ster m an sig gæ rne, n aar H u sen e rives
n ed : »Aa hvad, det H us havde jo ingen architek-
to n isk In teresse, det kan vi sag ten s undvæ re«.
Og paa den M aade fo rsty rres og ødelæ gges g an
ske roligt det m este af æ ldre Byers, ogsaa af K ø
b en havn s Sæ rpræg.
F o r 10— 12 A ar siden stod P ladser som G amm el-
og N y-Torv, V andkunsten og i det væ sentlige Chri-
stian sh av n s T orv som typiske og stilfulde Partier
af det gam le K øbenhavn m ed et P ræ g af E nh ed og
S am m enhørighed, der n u er forsvundet.
D et var ganske vist ikke architektoniske M æ rk
væ rdigheder, vi m istede m ed de gam le H use, saa
lidt som det er skøn A rchitektur, vi h ar faaet i S te
det. Men b o rtset fra de nye H u ses F ortrin eller Fejl,
som de er og som de staar, virker de forstyrrende.
Vi h ar hverken Sam ling eller Stil læ ngere paa de
næ vn te P ladser.
E nkelte af de gam le H use lader m an staa. Man
vil form odentlig gæ rne skaane de sm ukkeste, saa
H. Dam gaard fot.
F rederiksholm s Kanal, set fra S ko n nerten »Rosa«s Dæk udfor Chr. IV ’s B ryghus.