87 / 132
V andalism e er det ogsaa at lade baade selve M ar
m o rb roen — v or eneste architektonisk mæ rkelige
B robygning — og de pragtfulde Indgangspavilloner
forvitre og forfalde, som de n u roligt faar L ov til,
indtil Ø delæggelsen en skon D ag h ar bredt sig saa
vidt, at en gennem gribende R estaurering bliver n ø d
vendig. Saa kan der laves en saa godt som ny
O pførelse ud af dette F oretagende, det er der m ere
L evebrød i for sm arte F orretningsdrivende, og saa
er vi fri for disse B ygningers F ørsteh aand sp ræ g .
A t dette F ørsteh aand sp ræ g , som kan bevares ved
jæ v n t og om hyggeligt at holde en B ygning vedlige,
i kultiverede M enneskers Øjne har Væ rd som Ori
ginalen overfor K opien i F orho ld til en gennem -
restaureret, d. v. s. ny opført gamm el Bygning, det
kan naturligvis ikke tages i B etragtning af foretag
som m e Folk, som al Tid spekulerer i F orbedring og
Omkalfatring, — det er nu en Gang den Slags en er
giske S træ bere, som faar m est udrettet.
— — L ad os fra H arm en over, h vo r ilde m an
røgter M arm orbroen og dens kongelige Omgivelser,
vende os til de gam le H use i N ybrogade (N r. 12 til
Nr. 20). De ser ud til at væ re paa Hæ nder, som væ r
ner og p asser dem , og det fortjener de ogsaa. H er
i Byen har vi kun yderst faa tilbage af den Slags
G avlhuse, som f. Ex. i n ordtyske Byer endnu findes
i talrig Mængde. Man træffer et og andet klem t ind
m ellem de brede N aboer i køb en h av nske Sm aa-
gader. I Lille K ongensgade er en d nu b evaret en
lille G ruppe (N r. 23 til 29), vist egentlig æ ldre end
N ybrogades. Men de syn es ikke at væ re paaskon-
80
nede h er og har jo i saad an n e Gader h eller ingen
M ulighed for at p ræ sentere sig saa sm u k t som ved
K analen.
T o m P e t e r s e n har raderet et køn t lille Blad af
N yb ro g ad eh usen e m ed P æ resk u d em e foran i V in
terdragt m ed Sne. T om P etersen h ar i det H ele ta
get Æ re n af at væ re den første K un stn er indenfor
sin G en eration , som m ed aab en t Blik for K øben
hav ns S kønhed i videre Om fang dyrkede Byens
M otiver og i sine R aderinger h ar bevaret m eget af,
hvad n u er svu nd et eller staar for Fald. Ogsaa i
K r a u s e s R aderinger er m ange m aleriske k øb en
h avnske P artier fastho ld t: L andem æ rket, V ognm a-
gergade, Ø stervold etc.
N u er det jo blevet alm indeligere, at vore K un st
nere beskæ ftiger sig m ed H ovedstaden, skø nt den
udpræ get m a l e r i s k e Side af K øbenhavn egentlig
en d nu ven ter paa sin M ester.
Ingen m ed Øjne i H ovedet har p asseret H øjbro
plads en E fteraarsdag, naar B lom stertorvet p ran
gede i luende F arver paa B aggrund af S lotsruinens
disede Mure, uden at undre sig over, at et saadant
Motiv ikke er lige saa efterstræ bt af vore M alere
som L an dets skø nn este E gne. E r Seinebroerne,
som vore unge n u kappes m ed P ariserne om at for
evige, saa m eget sm ukkere end H øjbro ?
D er er jo ellers n u ogsaa P ublikum for de k øb en
h avnske Billeder, og det kan atter tyde paa, at der
m aa væ re vakt en vis S ans for Byens S kønhed;
muligvis er det dog blot et U dslag af den alm inde
lige F ornøjelse ved at se »vore egne V innevæ r«.
S øk v æ sth u set i O vergaden oven V andet.
Julie Laurberg & Gad fot.
¿.OHMUNE