

P arti fra A alborggade.
Men G a d e b i l l e d e r s o m d i s s e giv e r B y g g e l o v e n i k k e P l a d s fo r.
N a a r nogen nu vil bygge en offentlig eller p riv a t Bygning m ed an d re F o rm e r end den n o rm a le H ustyp e e fter Loven , sa a s tø d e r h an enten m od Bygherrens økonom iske In te re s se r, eller h an m a a søge D ispensa tion e r fra Loven , som oftest i Strid
m ed M edborgernes hygiejniske In te resser. At R esultatet kun stne risk set
k an blive fortræ ffelig t, n a a r d e r ved
D ispensa tione r gives Plads fo r individuel Udfo rm n ing a f H u se t, v ise r
f. Eks. de fortræ ffelige A ahu se , d er
e r M æ rkepæ le i v o rt m od e rne Byggeri. Fejlen e r blot, a t Bygningen
k lemm es inde m ellem Lovens G ræ n se r som en Rotte i en Fæ lde, m e d e n s
d e r b u r d e v æ r e P l a d s t i l a t u d f o rm e d e n n o g e n l u n d e f r it i n d e n f o r L o v e n s G r æ n s e r , sa a d e r ikke
skulde en P iesners A u to rite t til fo r
a t faa den fø rt frelst gennem Bygningskomm issionen .
86
At d e tte ikke e r uopn aae -
ligt, ska l jeg søge a t paav ise
u n d e r Behandlingen a f de
enke lte Bestemm elser.
Inden jeg g aa r ove r til a t
om ta le G ræ n se rne fo r Bebyggelsen, ska l jeg indføje
nogle O rd om K omm unens
Ret o v e rfo r den Byggende,
d. v. s. det A lmenes Ret ove rfo r den Enkelte. P rincippet,
h vo re fte r det Offentlige b ø r
bestemm e , i h v o r høj G rad
det ska l b lande sig i det p riv a te Byggeri, m a a væ re , om
det h a r Betydning fo r and re
end den Byggende, hvo rle
des dette udføres. I jo høje-
re^Grad det h a r a lm en In te resse, jo m e re b e re ttige t bliv e r det Offentliges Indb lan-
den deri. løv rig t b ø r m an
ikke unød ig t hæm m e den
enke lte M ands F rihed til, a t
ud n y tte sinE jen dom p aab ed -
ste M aade, saa led es som det
f. Eks. gøres v ed Bestemm else rne om Villabebyggelse.
E fter n uvæ ren d e Love h a r
K omm unen Ret til a t fo rlan ge a fs ta ae t m od E rsta tn ing
saave l G runde som Bygninger, V an d a rea le r, B o lvæ rk e r m. m.,
n a a r de ere nødvend ige fo r a t tilfredsstille T ra fikkens K rav e ller en
bed re Bebyggelse. Det e r et F rem sk rid t, a t den nye Lov ogsaa giver
K omm un a lb e sty re lsen Ret til, n a a r
lignende G runde ta le r derfo r, a t om lægge E jendom sg ræ nse rne , d. v. s. a t
ek sp rop rie re E jendomm en og e rs ta tte
den m ed en anden lignende, eller en,
d e r delvis b e s ta a r a f den gam le Ejendom ; m en det Offentlige bu rd e ogsa a h av e Ret til a t sik re sig imod,
a t h isto riske eller S kønhedsvæ rd ier,
som k n y tte r sig til p riv a te E jendom me, k an ødelægges, uden a t d e r ta ges H en syn til, om d isseV æ rd ie r k an
siges a t væ re »offentlig Ejendom«.
H vad en ten d e r k n y tte r sig h isto riske M inder dertil e ller en Skønhed,
som s tam m e r fra N a tu ren s eller en
K un stne rs H aand , saa e r d e r ingen
Mening i, a t den ødelægges, hvis det
Offentlige h a r s tø rre In te resse i, a t
den b eva res, end den p riva te M and