97 / 132
til a t skyde Genvej igennem dem ,
det h a r f. Eks. ved Jo rck s-Passage t r a fikmæssig Betydning. Fejlen er, a t de
fa a r fo r lid t ubebygget A real. Det
bø r u de lukk es, th i det p ræm ie re r
u re tfæ rd ig t den sto re Byggespekulation , d e r h a r K ap ita l til a t samm en købe flere E jendomm e og bebygge
dem som een E jendom , nem lig ved
a t give Adgang til de bageste H use
ove r de fo rreste s G aa rd sa re a l (Det
ny Theater). E fter den nye Lov k an
M ag istra ten endogsaa tillade, a t en
sa a d a n s to r E jendom m a a deles i
enke lte E jendomm e , som saa ledes
ikke fa a r d irek te Adgang til Gaden.
Om M ag istra ten vil b eny tte sig a f
Retten, e r jo en and en Sag, m en d e r
e r i a lt Fald ingen Tvivl om , a t Lo ven h e r k an om gaas a f P riva te p aa
uheldig M aade, og B estemm e lserne
om G ade r og G adeb redde gøres gan ske illusoriske. D e t t e v il i k k e v æ r e T i l f æ l d e t , h v i s m a n a l t i d b e r e g n e r d e t h a l v e a f d e n t i l s t ø d e n d e G a d e m e d t i l s i t » u b e b y g g e d e A re a l« . (Selvfølgelig b ø r den
m in im ale S tø rre lse a f dette sa a fo rhøjes tilsvarende). H e ller ikke vil
d e r da sp a re s G rund ved a t ud læg ge sm a lle G ader, m en kun Anlægsudgifter, saa ledes a t R esu ltatet ved
disse kun b liver s tø rre G aa rd e og
H av e r og m ind re k o s tb a r t og u n y ttigt Gadeanlæg.
Den tillad te Bebyggelsetæ thed fo r
en E jendom beregnes e fte r den nye
Lov p aa lignende M aade som e fter
den gam le Lov, nem lig ved a t fastsæ tte M inimum a f det ubebyggede
A real, som skal h ø re til en Bygning, beregnet e fter S tueetagens
S tø rre lse , sam t ved a t b estemm e
E tagernes Antal. Meningen m ed den ne B eregn ingsm aade e r ikke um id d e lb a rt ind lysende , th i e r d e r i det
hele noget M inimum a f G aa rd sa rea l,
d e r k an siges a t væ re uheldigt, n a a r
det da e r sa a sto rt, a t m an k an faa
P lads a t ren se og pas se re det? Bestemm e lsen ska l fo rm oden tlig sæ tte
en G rænse fo r B e f o lk n in g s tæ th e -
den, m en Beregn ingsm aaden e r ikke
ra tionel. Det rimeligste vilde væ re
a t bestemm e, h v o r hø jt et Antal Beboe re et bestem t G rund a rea l m a a
have , f. Eks. 1 fo r h v e r 100 m 2, m en
90
det vilde m a a sk e m ed fø re visse p ra k tiske V anskeligheder, selv om m an
a ltid kunde give nogle A ars Respit
til F rafly tn ing p a a G rund a f O verbefolkning ved Fød sler el. lign. Jo
flere M ennesker, d e r ska l opho lde
sig i et Hus, jo m e re træ n g e r d e t til
a t ligge frit, og Beboerne til rigelig
frisk Lu ft n a a r de ere ude ; sa a Bestemm e lsen vilde i og fo r sig p a a en
heldig og fo rho ldsv is billig M aade
ud en fo r H use t kunne skaffe fattige
Folk den fo rnødne friske Luft, som
de ikke h a r Raad til a t skaffe sig
inde. I F a ttigk v a rte re r, h v o r H usene
ere overbefo lkede , træ ng e s d e r n e top i sæ rlig høj G rad til luftige G aa rde og L egep lad se r eller Sm a ah av e r.
I m i d l e r t i d k a n m a n o g s a a s a a
n o g e n l u n d e b e s t e m m e B e fo lk -
n i n g s tæ t h e d e n v e d a t f a s t s æ t t e
d e t m a k s im a l e A r e a l s o m d e
f o r s k e l l i g e E t a g e r t i l s a m m e n
m a a h a v e (f. Eks. til 300 m 2 G rund
300 m 2 E tagea real, fo rde lt p a a 3 E tager å 100 m 2, 2 E tager å 150, eller 1
Etage å 200 m 2 -)- 1 Etage å 100 m 2
o. s. v.). P aa denne M aade k an m an ,
h v o r ikke and e t e r b e s tem t, frit
væ lge , om m an vil bygge sit Hus
m ed 3, 2 eller m ed en fu ldt og en
h a lv t u d n y tte t Etage (som de to
sm a a gule H use m an se r tilven stre
p aa Billedet Side 76). Den nye Lov
fo rlang e r nok m e re ubebygget A real
til et H us m ed m ange E tager, end
til et m ed faa, m en Ska laen stiger
ikke tilstrække lig t, sa a d e r tillades
alligevel det s tø rs t sam lede E tagea re a l ved de hø je Huse. Følgen se r
m an tydelig, h v o r lignende Bestem m e lse r h a r væ re t brugt, f. Eks. p aa
F rede rik sbe rg . H e r bygges d e r sa a
godt som kun høje H use (n a a r d er
ikke e r V illaservitut), ford i en Lejlighed i disse fa a r m ind re G rund a re a l a t fo rren te end i de lave Huse.
E r d e r nogen Anledning til a t sæ tte
denne P ræm ie p a a de hø je H use og
de m ono ton e G adebilleder? V a r d e r
ikke m e re Mening i a t tillade Folk
a t sk abe et afvekslende Gadebillede,
saa ledes som det vilde blive, hvis de
kunde re tte Bygningens Fo rm m e re
e fte r dens specielle Omgivelser og
Brug, i L ighed m ed h v a d m an k un de i gam le Dage. Er d e r nogen Me