P arti fra Fæ lledvej.
r e r m an sig fo rtræ ffe lig t i talrige
gam le Byer, og V ogn trafikken i en
Gade m ed sa a ringe Bebyggelse bliv e r jo i V irkeligheden ikke s tø rre end
til et 5 Etages L e jehus m ed 2 Opgange, og det k la re r sig u dm æ rk e t
m ed en Po rt p aa 4—5 Alens Bredde.
Paa denne M aade vil d e r kunne
sp a re s meget i G adean læg til Fordel
fo r Bebyggelsen, og det k an ikke
ny tte a t sige, det dog altid e r behageligere a t h av e en b red Gade;
det e r det fo r det fø rste ikke al Tid,
og fo r det and e t h a r Borgerne kun
en vis Ind tæ g t a t ra a d e over, til
hvilken Byggeomkostningerne m a a
s ta a i et passende Forho ld . Det vil
sige, a t unødig Ødslen p a a et Om-
ra a d e vil m ed fø re uheldig Spa ren
p aa and re . H vo r T rafikken k an v en tes a t blive sto r, b ø r G adernes B redde de rim od kunne fo rlanges b e ty d e ligt s tø rre end de 20 Meter. Fo rdringen b ø r i det hele re tte sig efter
de specielle Om stænd igheder, og ikke
efter et Skema. D e t v il m e d f ø r e
en A f v e k s l in g i G a d e b i l l e d e r n e ,
s o m h a r lig e s t o r p r a k t i s k og
k u n s t n e r i s k B e ty d n in g . At det
k an gøres uden a t forringe Bygningernes Belysning eller den re tfæ rdige Fordeling a f B y rde rne ved Ga
88
dean lægn ingen , ska l jeg sø ge a t bev ise i d e t følgende.
Jeg ska l kun tilfø je, a t det
selvfølgelig h e lle r ikke sv a r e r til T ra fikkens eller Skønhedens Fo rd ringe r, n a a r den
samm e G adeb redde fa s tsæ ttes fo r hele Gadens Længde,
th i Fæ rdse len k an ofte fra
S idegader u dm unde i eller
løbe b o rt fra Gaden, sa a T ra fikkens S tø rre lse og A rt e r
m eget forskellig p a a de fo rskellige P unk te r a f Gaden.
Bør Byernes Udvikling fo-
reg aa saa ledes, a t de stadig
v ok se r ved a t danne nye
Ringe ude fte r, eller b ø r den
ske ved a t d e r d annes m in d re »Havebyer« i Moder-
Byens Omegn? — Den bø r
fo regaa p a a begge M aad e r.—
Den sidste M aade e r d e r agite r e t s tæ rk t fo r i de senere
Aar, m en h a r jo fo røv rig t væ re t godt
k end t her, da V illabyggeriet tog F a rt
fo r en ha lv Snes A ar siden. Den e r
god, m en den anden M aade h a r og-
sa a sine Fordele, og m an b ø r d e rfo r
ikke pludselig opgive denne Udvidel-
se sm aad e , og lade Moder-Byen s ta a
h a lv fæ rd ig bygget. Man b ø r derim od
a rb e jd e h en im od a t b eg ræ n se den nes S tø rre lse , og p a a a t give den en
na tu rlig Afslutning v ed a t lade Be-
bygge lsestæ theden aftage ude fte r,
saa led es a t den ved Byens G rænse
p a a n a tu rlig M aade g a a r ove r i L an d husbebygge lsen , a ltsa a ved a t fastsæ tte B estemm e lser om Zonebebyggelse. I den nye Lov e r d e r 3 Zoner:
Den gam le By inden fo r Voldlinien,
A rea le rne m ellem denne og Jag tvejen, og endelig de uden fo r liggende A rea le r indtil Bygrænsen .
Bebyggelsestæ theden fo rm indskes
da e fte rh a an d en ude fte r, ved a t det
ubebyggede A real forlanges s tø rre
og E tagean ta lle t m ind re (5 E tager
m od 6 i den ind re By). Overgangen
til Landhusbebygge lsen b liver alligevel a ltfo r b ra t og um o tiv e re t, og By e n b u r d e d e r f o r i n d d e l e s i m a n ge f l e r e Z o n e r (f. E k s .8) m e d s t æ r k e r e a f t a g e n d e B e b y g g e l s e s tæ t -
h e d , d e r s v a re r m e re til G rund væ r