Previous Page  95 / 132 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 95 / 132 Next Page
Page Background

P arti fra Fæ lledvej.

r e r m an sig fo rtræ ffe lig t i talrige

gam le Byer, og V ogn trafikken i en

Gade m ed sa a ringe Bebyggelse bliv e r jo i V irkeligheden ikke s tø rre end

til et 5 Etages L e jehus m ed 2 Opgange, og det k la re r sig u dm æ rk e t

m ed en Po rt p aa 4—5 Alens Bredde.

Paa denne M aade vil d e r kunne

sp a re s meget i G adean læg til Fordel

fo r Bebyggelsen, og det k an ikke

ny tte a t sige, det dog altid e r behageligere a t h av e en b red Gade;

det e r det fo r det fø rste ikke al Tid,

og fo r det and e t h a r Borgerne kun

en vis Ind tæ g t a t ra a d e over, til

hvilken Byggeomkostningerne m a a

s ta a i et passende Forho ld . Det vil

sige, a t unødig Ødslen p a a et Om-

ra a d e vil m ed fø re uheldig Spa ren

p aa and re . H vo r T rafikken k an v en tes a t blive sto r, b ø r G adernes B redde de rim od kunne fo rlanges b e ty d e ligt s tø rre end de 20 Meter. Fo rdringen b ø r i det hele re tte sig efter

de specielle Om stænd igheder, og ikke

efter et Skema. D e t v il m e d f ø r e

en A f v e k s l in g i G a d e b i l l e d e r n e ,

s o m h a r lig e s t o r p r a k t i s k og

k u n s t n e r i s k B e ty d n in g . At det

k an gøres uden a t forringe Bygningernes Belysning eller den re tfæ rdige Fordeling a f B y rde rne ved Ga­

88

dean lægn ingen , ska l jeg sø ge a t bev ise i d e t følgende.

Jeg ska l kun tilfø je, a t det

selvfølgelig h e lle r ikke sv a r e r til T ra fikkens eller Skønhedens Fo rd ringe r, n a a r den

samm e G adeb redde fa s tsæ ttes fo r hele Gadens Længde,

th i Fæ rdse len k an ofte fra

S idegader u dm unde i eller

løbe b o rt fra Gaden, sa a T ra fikkens S tø rre lse og A rt e r

m eget forskellig p a a de fo rskellige P unk te r a f Gaden.

Bør Byernes Udvikling fo-

reg aa saa ledes, a t de stadig

v ok se r ved a t danne nye

Ringe ude fte r, eller b ø r den

ske ved a t d e r d annes m in d re »Havebyer« i Moder-

Byens Omegn? — Den bø r

fo regaa p a a begge M aad e r.—

Den sidste M aade e r d e r agite r e t s tæ rk t fo r i de senere

Aar, m en h a r jo fo røv rig t væ re t godt

k end t her, da V illabyggeriet tog F a rt

fo r en ha lv Snes A ar siden. Den e r

god, m en den anden M aade h a r og-

sa a sine Fordele, og m an b ø r d e rfo r

ikke pludselig opgive denne Udvidel-

se sm aad e , og lade Moder-Byen s ta a

h a lv fæ rd ig bygget. Man b ø r derim od

a rb e jd e h en im od a t b eg ræ n se den nes S tø rre lse , og p a a a t give den en

na tu rlig Afslutning v ed a t lade Be-

bygge lsestæ theden aftage ude fte r,

saa led es a t den ved Byens G rænse

p a a n a tu rlig M aade g a a r ove r i L an d husbebygge lsen , a ltsa a ved a t fastsæ tte B estemm e lser om Zonebebyggelse. I den nye Lov e r d e r 3 Zoner:

Den gam le By inden fo r Voldlinien,

A rea le rne m ellem denne og Jag tvejen, og endelig de uden fo r liggende A rea le r indtil Bygrænsen .

Bebyggelsestæ theden fo rm indskes

da e fte rh a an d en ude fte r, ved a t det

ubebyggede A real forlanges s tø rre

og E tagean ta lle t m ind re (5 E tager

m od 6 i den ind re By). Overgangen

til Landhusbebygge lsen b liver alligevel a ltfo r b ra t og um o tiv e re t, og By e n b u r d e d e r f o r i n d d e l e s i m a n ge f l e r e Z o n e r (f. E k s .8) m e d s t æ r k e r e a f t a g e n d e B e b y g g e l s e s tæ t -

h e d , d e r s v a re r m e re til G rund væ r