90 / 132
M an skal n ok kom m e til at savne den, n aar der nu
rejser sig høje H use paa disse G ru n d e .------------
D et h ører jo til god T one og an ses n æ sten for en
L ivsbetingelse n u til D ags at vende K øbenhavn
Ryggen i S om m ertiden eller i h vert Fald i Ferien.
U begribeligt hvorfor.
F aa Byer h ar lettere A dgang til god S øluft, og
her er Steder nok, h v o r baade F oraaret og S om m e
ren viser sig i fuldeste H erlighed.
D en aller tidligste V aar oplever m an næ sten
sm u k kest i K ongens H ave eller i de sm aa nye A n
læ g ved R aadhuset og G lyptoteket. D er er Læ, Sol
skin og B lom ster. C rocusfloret i G ræ sset inde i K on
gens H ave i N æ rheden af den gam le Indgang fra
K ronprinsessegade er et af de tidligste og sm u k ke
ste køb en h av nske V aarmæ rker. C hristianshavns
Vold er n æ sten bedst inden L øvspringet er fuld
b yrdet; S ønderm arken og F rederiksberg H ave paa
L øv sp ring ets H øjde; L angelinie og K astellet ved
fuld S om m er og i H østen.
Alle V egne er her Steder n o k at slikke Solskin
eller at svæ rm e til M usik af S olsorter og N attergal,
hvis m an foretræ kker dem for L irekasser og F o n o
grafer.
E ller kan der tæ nkes n o g et skø nn ere end at ligge
paa V ester eller A ssistens K irkegaard og lytte til
D ro slern e!
D et L andliggeri forestaar os alle.
F o rh a ab en tlig h a r m an faaet L an do p ho ld og S om
m erlogis derude, før S to rstad en K øbenhavn i sin
vilde F art h ar revet alt for m eget b o rt af, hvad m an
en d nu kan glæde sig over som m aleriske M inder
fra en m ere idyllisk F ortid.
M en lad os dog forsøge at vogte d en ne S kønhed
saa læ nge som muligt, at skaane og at holde ved
lige.
K ulturens K endem æ rke er ikke blot at rive g am
m elt ned for at bygge n y t op, m en lige saa m eget
at b e v a r e de S kønhedsvæ rdier, vi har.
F rem skridtets Vej m aa u nd er T iden kun ne tvin
ges udenom , ikke al Tid over R uinerne af v or Arv
fra F ortiden.
N ICOLAUS LU TZHØ FT .
DET MINDRE MALERISKE KØBENHAVN
D
ET er med en F ølelse af Beskæmm else,
at vi fra at have beskæftiget os med de
maleriske Sider af vor By, dem Hr. N ICO
LAUS LUTZHØFT har givet Udtryk for i
foranstaaende Artikel, for hvilken det har
været os en G læde at give Plads, vender os
til det Emne, som vi ikke har villet indordne
under en mere direkte udfordrende Overskrift
end den valgte. Det er de offentlige Nødtørfts-
hu se! — Ja vi beder om Læsernes Overbæren
hed, m en det b ø r
siges.
Det er en rent
ud forbløffende
Opfindsomhed,
som vedkom
m ende M ynd ig
heder lægger for
D agen med H e n
syn til at u d sp e
kulere de mest
iøjnefaldende
Steder at anbrin
ge de nævnte A n
stalter. Med en
Ugenerthed, der
virker saa fortryl
len d e, fordi den
syn es saa naiv,
lægger man d is
se Anstalter ikke
diskret til en Side
m en m idt i Færd
slen, ja underU dsigten til den gam le G raverbolig
p aa A ssistens K irkegaard.
tiden lige ved Fortovet — jo mere aabenlyst
des bedre. Man syn es aabenbart slet ikke
at have ringeste Tanke for, at de kan vække
Anstød, ellers vilde man dog vel ikke lig e
frem udsøge de Steder, hvor Øjet straks fanges
af disse mer end hæ slige Skærmbrædter og
de i architektonisk H en seend e saa fattige Bøl
geblikskure. Se blot paa Vesterbros Torv,
Nytorv, Sølvtorvet, Grønttorvet, foran H o l
m ens Kirke o. fl. St. Paa Kultorvet blev vi
lykkelig og vel
af med det der
værende Apparat,
men paa Hauser-
plads danner det
stadig et sm ag
fuldt M idtpunkt
paa det store,mor
som t gamm el
dags Torv. A n
stalten paa Kon
gens Nytorv (for
an det gam le Be-
thelskib) fjærne-
de man ogsaa,
men for at man
ikke skulde b e
brejde vedkom
m ende M ynd ig
hed, at den sv ig
tede den for s li
ge Anstalters B e
liggenh ed nu
engang fastsatte
83