Forskønnelsen

ger ellers ikke paa A lfarvej, S trø g kø b en havn erne

kender den knap.

F o r R esten er der jo en S tem ning af F orfald og

F o rsøm th ed over C hristianshavn, som kan gøre en

h elt m elankolsk. M an træ ffer i de usle F attigkvar

terer, i P rinsessegade, D ro nn in g en sg ad e — eller

hvad fyrsteligt N avn disse lyssky Sm øger bæ rer —

R ønner, der staar h elt forladte og falder samm en,

andre, lige saa elendige og faldefærdige, som stadig

væ k beb os fra Kæ lder til Kvist, hvad m aaske er

væ rre endnu.

Selv om m an ikke er blind ogsaa for det F orfald

n es m aleriske Sider, oplivende virker det ikke at

fæ rdes her.

E n d n u tristere er det dog at se selve C hristians-

h av n s Vold ligge som en skøn F ortidslevning, der

nu er viet Ø delæ ggelsen og u dsat for al Slags Til

fældighed.

E r det dog ikke kumm erligt og fattigt, at en By

som K øbenhavn ikke h ar Raad til at holde dette

A nlæ g vedlige, at frede om det og bevare det netop

i den Skikkelse, det h ar?

Saa vidt vides, tilhører K ristianshavns Vold ikke

Byen, m en S taten ; er form odenlig en d nu m ilitæ rt

T erritorium , sk ø n t det ved Gud ser alt an d et end

m ilitæ rt ud nu.

M an skulde synes, at dette vidtstrakte A nlæ g m ed

sin gode Luft, sine gam le T ræ er og det G rønsvæ r,

som rigtignok n u sn art er ved at gaa ud af Sagaen,

m aatte have sto r hygiejnisk B etydning ikke m indst

som N abo til de k ristianshavnske F attigkvarterer.

A t V olden er et P aradis for B ørnene og om S om

m eren for de E xistenser, der h er lader S olen v an

dre i sin gyldne Bue h en o v er deres Kæ ferter fra

M orgen til A ften, det véd vi.

M en at den n u fuldstæ ndig er prisgivet sit S tam

publikum , er en blodig U retfæ rdighed.

Der er sn art ikke en hel Bænk deroppe u denfor

den indhegnede L egeplads eller L uftk urstedets E n

klave.

D et er vel et O vergangsstadium , denne F orfalds

periode. D et betyder vel, at V olden skal ofres, rase

res, jæ v nes m ed Jord en til F ordel for et eller andet

storartet komm ercielt eller trafikmæ ssigt F o retag en

de, af hvilket Byens F rem tid naturligvis afhæ nger.

Vi er saa P okkers radikale her i Byen — det er

naturligvis det eneste, der søm m er sig for S t o r s t a

d e n K øbenhavn. E t P ar G ennem skæ ringer af V ol

den eller Dæm ninger over G raven tilfredsstiller ikke.

Nej, væ k m ed det H ele!

E r det saa paatræ ngende n ødvendigt? H vis ikke

burde vi K øbenhavnere sæ tte os energisk paa Bag

ben en e m od disse brutale F rem tidsm agter.

R ent um iddelbart set er der n og et absurd i at øse

en M æ ngde P enge ud til n ye Parker, m edens m an

lader den N aturskønhed, m an ejer, ligge og forfalde.

Adskillige S torbyer kunde m ed god G rund m is

unde os et A nlæ g af C hristianshavns V olds S køn

hed.

Gaa derud n u en S omm erefterm iddag. E nh v er

m aa indrømm e, at denne foragtede og forsøm te,

næ sten ilde berygtede V oldprom enade er n o g et af

det mæ rkeligste, vi ejer. H er kan m an bed st danne

sig en Forestilling om n og et af d et, som før var

ejendomm eligt for K øbenhavn — Skade blot, at

den gam le V indm ølle er forsvundet h er som alle

andre Steder i Byens n æ rm este Næ rhed!

Vi staar paa N ippet til at m iste denne sidste Rest

af en S kønhed, hvis Tab vi ellers begræ der. H vo r

for saa ganske godvilligt slippe den ud af Hæ nder.

C hristianshavns Vold kan ikke erstattes af F æ l

ledparken. D et faar ingen bildt os ind. H vorfor skal

den da ødelæ gges, h vorfor ikke skaanes og i h vert

F ald indtil videre h oldes vedlige.

D ens mæ rkelige S kønhed er b eting et dels af selve

T erræ nets og A nlæ gets K arakter, sn art allém æ ssige

lukkede S padsere- og Ridestier, sn a rt videre p ark

m æ ssige Pladser, h v o r de enkelte T ræ grupper ses

frit op m od L uften, dels af U dsigten ud m od Am a

ger over den brede V oldgravs Spejl og frodige V e

getation, eller ind m od Byen m ed de gam le Tage,

S ko rstenene og K irketaarnene i m o rsom m e F o r

skydninger.

U dsigten fra C hristianshavns Vold h ar m aaske

ikke den alm indelige T iltræ kning som L angelinie-

og K astelsprom enaderne, h v o r S un d et spiller saa

stæ rkt m ed ind i Billedet. D en er ikke storslaaet og

pragtfuld. Til G engæ ld er h er b evaret m ere af Idyl

len og O prindeligheden. L angelinies Om givelser er

sn art for grundigt friserede og pom adiserede.

C hristianshavns V old h ar im idlertid efter H aan

den faaet for m eget af det P roletarpræ g, som N ø rre

b ros Fæ lleder ogsaa lider under, og F orfaldet har

allerede bred t sig saa vidt, at det n u form odentlig

vil blive k ostb art at udbedre og bøde Skaden.

U oprettelig er den dog en d nu ikke. D et er det

vigtigste. Og de P en g e , der gaves ud til en saa-

dan F o rsk ø n n else af Byen, vilde væ re n ok saa reelt

anbragte og kom m e til at glæ de flere M ennesker,

end de, der n u an v en des til at sm aap y nte K øben

h av n m ed tilfældige S tatu er eller Springvand.

M en der er n u en G ang et p ud sigt M isforhold

m ellem den ukritiske B egejstring, h vorm ed h ver ny

C adeau til Byen m odtages, og den L u n k en h ed eller

ligefrem M odstand, h vorm ed m an m øder F o rsø g e

ne paa at redde eller væ rne om de S kø n hedsvæ r

dier, vi en d nu h ar i n og en lu nd e B ehold fra F o r

tiden.

Vi fatter ikke deres Væ rd, før det er for sent.

M en n u h ar vi saa lidt igen, at det er paa h øje Tid

at passe ordentligt p a a .-------------

D er er andre P artier af de gam le B efæ stninger ud

ad Am ager til, som er m indre let tilgæ ngelige og

m indre kendte. R efshalevejen m ed de m o rsom m e

B astioner og gam le K rudtm agasiner h øre ogsaa i

høj Grad m ed til det m aleriske K øbenhavn. M en

m an skal have sæ rlig Tilladelse til at fæ rdes der,

saa det falder ikke i enhvers L od at nyde godt af

deres verdensfjæ rne Skønhed.

U taknem ligt vilde det væ re ikke at n æ vn e K on

gens H ave, n aar Talen er om det m aleriske K øben

havn. D en æ rvæ rdige P ark i Byens C entrum m ister

ganske vist n og et af sin Stil ved n u at pro pp es fuld

m ed m oderne B ro n ceafstø b n in g er; og det n ye Til

liggende m ed de store aabne P ladser er v un det ved

at rasere alt for m ange gode gam le T ræ er og p as

ser kun daarligt til den øvrige stæ rkt lukkede H ave.

M en den gam le Del er herlig, ikke m indst B lom ster-

anlæ gene om kring Slottet, hvis oprindelige landlige

K arakter en d nu er saa mæ rkeligt bevaret derved, at

den sirlige Bygning syn es direkte at gro op af Bu

sketterne og B lom sterrabatterne.

E n ganske en estaaend e P lads af æ gte G rønnega-

de-k ø benh av n sk P ræ g fandtes ud for K ongens H ave

m od G othersgade, da den gam le H uskarré mellem

M øntergade og B røndstræ de var revet ned. E nd n u

ligger den m aleriske H usræ kke af V ognm agergade

m ed Runde T aarn og T rinitatis Kirke bagved fri.

H er kunde væ re skabt et T orv m ellem G othersgade

og V ognm agergade, som vilde blevet en Sevæ rdig

hed af Rang, m en det havde Byens Fæ dre sagtens

hverken H um ø r til at forstaa eller Raad til at rea-:

lisere. A t den aabne P lads virker som befriende Led

i G othersgades Læ ngde, kan sikkert alle begribe.