

læ nge som m uligt; og det er jo rigtigt, at der tages
dette H en sy n til deres architektoniske Væ rd. M en
desvæ rre m angler d en ne A rchitektur n u det rette
Relief, som skabtes af de tilsyneladende ligegyldige
Om givelser, de tidligere fordringsløse H use. P reten -
tiøse N ybygninger, som h ar rejst sig i deres Sted,
knejser op over de fornem m e æ ldre H use, som o p
rindeligt var b estem te til at føre det store Ord her.
H arm onien er borte, A kkorden uhjæ lpelig falsk.
H ører der da ab so lu t H arm on i til det, m an kalder
m alerisk S kønhed ? M an taler dog om m alerisk U o r
den, og den S kønhed, h er kom m er i B etragtning,
er allerede betegn et som uafhæ ngig af P lan, som
delvis R esultat af Tilfæ ldigheder. A lligevel er S køn
heden betinget af en b estem t A fslutning, en vis b e
g ræ nset V irkning, som der skal grum m e lidt til at
ødelægge.
L ad os tage v or Tilflugt til et af B illederne h er:
U dsigten fra S ko n nerten »Rosa«s Dæk ad K analen
ind m od Byen.
»Rosa« plejer om V interen at ligge fortøjet ved
Bolvæ rket ud for Christian d. 4des gam le B ryghus,
tæ t ved B roen der, h vo r F rederiksholm s K anal m u n
der ud i H avneløbet.
H un er en gamm el Skude, som det bl. a. kan ses
af G allionsfiguren, en D am e i D ragt fra Christian d.
8des Tid. M en U dsigten fra hen des Dæk er en d nu
om trent den sam m e som den Gang h u n var u ng og
sm uk — sm u k er »Rosa« da for R esten endnu.
D et er ikke egentlig architektonisk Skønhed, der
gør d en ne U dsigt saa tiltræ kkende. D et er de typisk
gamm eldags Bygninger i deres F orho ld til K analen
m ed dens Bolværk, F artø jer og B roerne. F ø rst og
frem m est er det hele denne F ornem m else af lem pe
ligt at føres fra disse lave H use ved H av n en ind
m od den store By, der giver saadant et Billede S tem
ning og Karakter.
P rovinsielt og fortidigt virker det.
D er er en lille Ting, m an ikke ser i G engivelsen
h er: D et Stykke af Kajen, h vo r det gam le T ræ bol
væ rk er fornyet m ed C em entsæ tning. D et virker som
en n y L ap p aa en gamm el K læ dning; og uvilkaar-
ligt forestiller m an sig, h v o r denne C em entsæ tning,
som form odentlig er u dset til efter H aanden helt
at erstatte T ræ væ rket, vil skade H elhedsvirkningen
af dette m o rsom m e gamm eldags Parti.
M ere b eh øv es ikke, for at ødelæ gge dette Billedes
m aleriske Skønhed. E r denne n u ikke saa m eget
væ rdt, at m an kunde forlange at blive forskaanet
for den muligvis h øjst praktiske og økonom iske
C em ent-E rstatning af T ræ bolvæ rket? Ja det er jo
b lo t et Spørgsm aal.
Der er et andet, betydeligere, m en i visse M aader
beslæ gtet P arti af Byen, N y h a v n , som trues af
m orderiske F rem tidsplaner. S tensæ tn ing af Kajen
har ofte n ok væ ret paatæ nkt. D en vil betyde et
M inus i N yh avn s m o rsom m e gamm eldags S kipper
præg, m en dog ikke helt tage H um ø ret bort. Væ rre
er d et, hvis H avnen skal tørlæ gges og laves til
Boulevard, der saa tæ nkes fortsat i en T unnel over
til Am ager. N oget saadant har der væ ret P laner oppe
om — til B edste forT rafiken naturligvis. E t b etæ n k e
ligt Offer til den M oloch, der efter H aanden fortæ
rer alt, som en d nu m inder om , at K øbenhavn ikke
er en nyslikket P arvenuby, m en en gamm el S ø- og
H andelsstad.
D et er jo ikke alene de m aleriske N yh avn sh u se,
vi skal opgive til F ordel for m oderne B oulevard
bebyggelse (m on K øbenhavnerne rigtig ved, hvor
m o rsom t N y h av n sh u sen e virker i det Billede af
K ongens N ytorv, den Rejsende har for Øje fra P lad
serne foran »Angleterre« ?) — m en det er altsaa
78
hele den forfriskende U dsigt til Søen, der g en nem
N yhavn føres ind til B yens H jæ rte, vi skal ofre.
E r det ikke lidt rigeligt ?
V ar det ikke naturligere, om m an søgte at bevare
N yhavn, n eto p som den er?
Vi har en d nu adskillige saad an n e K varterer eller
Gader, som fortjener at b eh an dles m ed S kaansom -
hed. De b urde saa vidt m uligt holdes fri for N ybyg
ninger, eller m an burde, i B evidsthed om hvad de
betyder for Byens F ysiognom i, sæ tte de nye H use,
som ab solut s k a l bygges, u n d er en vis K ontrol.
S om E xem pel kan S torm gade næ vnes. E t ganske
ypperligt, h oldningsfuldt og fo rn em t G adeperspek
tiv, navnlig set fra V estervold, h vo r T horvaldsens
M useum og Slotskirken afslutter U dsigten saa p rag t
fuldt, m ed en s de m o rsom m e F attigm an d sh use paa
H jø rn et d an ner en h ø jst m alerisk In d ram n in g af
Gaden, hvis jæ v nere B orgerhuse brydes af enkelte
P alæ bygninger m ed knejsende M ansardtage eller
v asesm ykkede G esim ser.
S torm gade d an ner den stilfulde Vej til det skø nn e
Billede, som udfolder sig for os, n aar vi staar p aa
H jø rn et overfor S to rm b ro en m ed U dsigt n ed m od
H øjbro.
D et er ikke b lot det rigeste og festligste Byparti,
K øbenhavn ejer paa sin gam le G rund, det er et af
de sm ukkeste og ejendomm eligste, n o g en By har
at opvise.
D er er al Tid n o g et befriende i at komm e fra Ga
derne ud til saadanne aabne P artier. H er er det og-
saa fø rst og frem m est den vide H orison t, den høje
H imm el, som sam m en m ed K analens Spejlinger
giver Billedet S tem ning.
D en fine B evæ gelsesretning, h vorm ed K anallinien
og B ygningerne, der følger den, fører ind m od Bag
grunden, h v o r N ikolai T aarn og Spir n u ligesom
m aaler H im m elhøjden og m arkerer fri L uft og Plads
til alle Sider, er det som d an ner de store T ræk i
Billedets K om position.
D ets Rigdom er betinget af m ange andre M om en
ter, m est af architektonisk A rt: De forskellige m o
n um entale Bygninger, R idehuset, M useet og S lo ts
kirkens K uppel, gru pp ered e p aa den ene Side K a
nalen ; den sam m en hæ n g en de borgerlige H usræ kke
paa den anden Side.
H er h ar m an neto p Syn for, hvorledes forskellige
Tiders u en sartede Stil kan smæ lte sam m en i h a r
m o n isk H elhed; og det er ganske tilfredsstillende
at kun ne k onstatere, at ogsaa v or egen Tid h ar gi
vet sit Bidrag til denne m aleriske H elhed uden at
bringe D isharm onier ind i Billedet. H u set p aa H jø r
n et af H øjbro P lads og G amm el Strand, B randassu-
rancekom pagniets B ygning, opført af G o t f r e d
T v e d e efter afdøde F r i t z K o c h s T egning, er et
af de desvæ rre m eget faa nye H use i den gam le
By, som viser klar F orstaaelse af de H en sy n , der
skyldes foreliggende Om givelser og Stedets K arak
ter. M an ser altsaa, at det kan lade sig gøre at bygge
et n y t H us ind som harm o n isk L ed i H elheden.
M en tæ nk paa, hvorledes et H us som P lat de
m enagen ved S torkespringvandet eller et m oderne
F o rretn in g sh u s som M agasin du N ord vilde virke
skrigende og anm assen de, hvis det byggedes ind
f. Ex. i G amm elstrands H u sræ k k e!
Gid det rigtigt m aatte gaa op for vore B ysbørn,
hvo r sm u k t og mæ rkeligt S lotsholm s K analpartiet
er! Ikke blot denne enkelte U dsigt. M en hvorledes
en V andring langs K analen fra K ongens B ryghus
helt ud til Børsen byder det ene m aleriske Billede
efter det andet, afvexlende og livfuldt og af sm uk
bym æ ssig Karakter.
F ø rst efter 8 A ars F ravæ relse er disse P artiers